Den gode nyhed og nedslag fra himlen.


For nylig - under overskriften `Den gode nyhed´ var en bedårende ny tallerkensmækker omdrejningspunkt i min ugentlige klumme i magasinet Livsstil, som hver fredag følger med Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Jydske Vestkysten, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad. Du kan læse med her - om mit byhavebesøg i Århus Ø, om den vidunderlige rosa tallerkensmækker `Purple Emperor´, som forhandles af Impecta, og slutteligt skal du høre, hvad der sidenhen skete. Idyllen er nemlig brudt. Den rosa tallerkensmækker er ingenlunde skøn mere. 




Solsikkerne folder sig ud, og haven har blomstrende roser, duftende krydderurter og i det hele taget en masse grønt, vi kan spise. Tiden i haven er varieret, men lige nu er den god. God tid med dage, som kun handler om have, hvis det er dét, jeg har lyst til. På sådanne dage bliver haven til jordens mest nærværende sted, og tankestrømmen, som altid er der, finder pludselig sin egen ro.

I den moderne verden er en have ikke nødvendig for at få mad. Alligevel rører havelivet ved noget essentielt. Og da jeg i ugens løb var væk fra min egen landhave for at besøge haver i byen, emmede tilplantede pallekasser i en ørken af beton og cement af grønt liv, som tilmed er udvidet til at være vertikalt hængt.

Byhaven med tilplantede kasser på jorden og vægge med hængende haver bryster sig af at udklække bybønder, og mit møde med to unge kvinder, som i fællesskab passer deres pallekasser med planter til perfektion, var overbevisende. Kornblomster møder kål i deres kasser, og de høster salat og har spændstige porer på vej.  

Imens pigerne fyldte vandkander flere gange og lod deres afgrøder overbruse i sommersolen, talte de et øjeblik om planterne, og de lo lidt, men ellers mælede de ikke et ord. Begge var i deres egen lille haveverden – i en grøn verden som mennesker, og bagefter tog de deres cykler og kørte hjem.

Sikker succes
Den nye spændende byhave, jeg besøgte, ligger på molen på kanten af Århusbugten, og den indeholder alle hånde grøntsager, men haveglæden omfatter også blomster, og to fremtrædende sommerblomster dominerer stedet med gult og orange: Tallerkensmækker og solsikke.

Solsikke og tallerkensmækker er oplagt at dyrke, hvis man er nybegynder i haven, og er der børn med, elsker de at se solsikkerne løbe i vejret, og rankende tallerkensmækker tage turen hen ad jorden. Men er man ikke længere nybegynder, får man måske lyst til, at netop disse to planter besidder et andet udtryk end "pang". Derfor er sortimentet med krasse farver i min have skiftet ud med solsikker i cremegult og afdæmpede tallerkensmækkere i smagfulde farver.

Lige i øjet
Senest - og som en stor nyhed er der på det svenske marked dukket en tallerkensmækker op, som er renset for orange. Farven er vidunderlig, og det ekstra sjove er, at farven rosa optræder i den skønneste lyse nuance. Der fremkommer også mørkrosa slags, men rigtig mange af de planter, jeg såede i foråret, folder sig netop nu ud i lyserødt. Jeg var lidt spændt på, om skønheden overgik grovilligheden, men sådan er det ikke. Den smukke Tropaeolum majus  `Purple Emperor´ er frodig og præcis lige så nem at dyrke, som tallerkensmækker skal være.

Man kan forkultivere tallerkensmækker i vindueskarmen eller drivhuset i april, frøene spirer i løbet af cirka 10 dage. Ved forkultivering er det bedst at anvende tørvepotter. De små tallerkensmækkerplanter har sprøde stilke og et rodsystem, der lider under omplantning, med mindre de står i tørvepotter, som skånsomt sættes i jorden. 

Tallerkensmækker udplantes, når der ikke længere er fare for frost. Sår man tallerkensmækker på friland, skal dagtemperaturen ikke være under 9 grader. Har man tallerkensmækker i haven, sår planten villigt sig selv.

Blade, blomster og frø
Tallerkensmækkerblomster kan pynte i salatskålen og på kager eller dessert. Man kan også riste modne tallerkensmækkerfrø og kværne dem som krydderi. Umodne tallerkensmækkerfrø kan syltes og bruges som kapers. Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en lækker krydret pebersmag. 

Ud over at være lækker til kulinarisk brug, er tallerkensmækker en antiseptisk lægeplante. Den kan bruges på mindre skrammer og på grund af et højt indhold af C-vitamin er planten blevet spist mod skørbug. Sidst, men ikke mindst regnes tallerkensmækker for at fremme sund hud og smukt hår.


Tallerkensmækkerpesto med mandler


Jeg bruger gerne de saftige grønne tallerkensmækkerblade i sandwich eller hjemmelavede burgere, men intet slår tallerkensmækkerpesto - en pesto, jeg frembringer i forskellige varianter, smagen er forrygende. I dag får du min nye opskrift med grønne tallerkensmækkerblade tilsat ristede mandler. Et stort plus ved tallerkensmækker i pesto er den lange sæson. Man kan høste blade frem til oktober eller november, når haven for alvor rammes af frost.

Cirka ½ liter friske grønne tallerkensmækkerblade
1-2 fed hvidløg
70 g mandler
125 g parmesanost
1 dl god olivenolie
1 spsk citronsaft
½ tsk fint havsalt


Skold og smut mandlerne, rist dem på en tør pande og lad dem køle af. Skyl tallerkensmækkerbladene i koldt vand og lad dem dryppe af. Pil hvidløgsfeddene. Hak alle ingredienser i en blender til en passende konsistens.





Små grå
Beklageligvis er både tallerkensmækkerblomsterne i bedet og den velsmagende pesto på tallerkenen blegnet i august, hvor planterne fortsat burde være på det højeste. Jeg står måbende tilbage, og grunden er et enormt nedslag af skulpesnudebiller, som på rekordtid - altså ganske få dage - har forvandlet det vidunderlige rosa tallerkensmækkerhav til en slagmark. 




Skulpesnudebillerne kommer fra raps, og herude på landet søger billerne lige nu ind i haverne i millionvis til stor ærgrelse, fordi de spiser alle korsblomstrende planter herunder kål, radiser, min frodige grønne brøndkarse samt tallerkensmækker, som ikke er korsblomstrende, men gerne rammes af samme skadedyr som kål. 

Jeg vælger at tro på, at der er håb. Der kan endnu høstes lidt ubeskadigede blade til pesto, og jeg skimter små friske tallerkensmækkerblade på vej i bunden af missæren. Altså beder jeg til, at tallerkensmækkeren trodser det uventede nedslag fra himlen og får et come back! 





Naturlig balance
For det meste finder min økologiske have en naturlig balance. Mange bladlus bliver for eksempel afløst af en sværm sultne mariehøns, som spiser dem. Lige nu er jeg meget opmærksom på, hvad der bliver snudebilleangrebets vendepunkt. 

I dag har jeg observeret, at mine fritgående store kyllinger har fået smag for skulpesnudebillen. Hønsene har oven i købet en teknik. Snudebillerne snuppes fra planterne, uden at bladene beskadiges, og biller på jorden pikkes omhyggeligt op. 

Blind høne finder også korn - mine høns må have et godt syn, for de gråsorte skulpesnudebiller er bittesmå. Desværre er der langt flere, end hønsene kan overkomme at gøre kål på.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT 

Indlægget er baseret på min ugentlige klumme i Magasinet Livsstil/Jysk Fynske Medier.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Kommentarer

  1. Tak for inspiration med tallerkensmækkere. Det var en pesto jeg ikke havde fantasi til at forestille mig. Den skal jeg altså prøve. :)
    De dersens snudebiller altså..... :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne, tusinde tak :-) Jeg er rigtig glad for, at tallerkensmækkeren har inspireret. Og jeg tør godt love, at du ikke vil mangle basilikum i pestoen et sekund :-) Snudebillerne er den værste plage længe!

      Kh Birgitte

      Slet
  2. Ak mine tallerkensmækkere som jeg de sidste år med stor fornøjelse har spist på mine smørebrødsmadder - har lidt samme skæbne som dine ak ak ak - sidste år var det min palmekål som snudebillerne ekspederede, da rørte de ikke tallerkensmækkerne, som jeg kunne spise løs af helt hen i oktober..... til næste år sætter jeg palmekål til snudebillerne og håber jeg selv får tallerkensmækkerne......og jeg nåede endda ikke engang at prøve din fine pesto-opskrift, som jeg ellers havde læst med forstørrelsesglas fra et skærmbillede fra avisen :-)

    SvarSlet
  3. Kære Sussi, jeg har palmekål! Og den er ikke nær så hårdt ramt som tallerkensmækkeren. Jeg håber, kålen klarer sig og tallerkensmækkeren viser sig at være så livskraftig, at efteråret kan bringe lindring ovenpå denne temmelig frustrerende haveoplevelse med snudebiller. Jeg så din kommentar til avisbilledet på Facebook ;-)

    Kh Birgitte

    SvarSlet

Send en kommentar