Højsæsonen er så småt ved at gå på hæld, og med duftende krydderurter, brombær i hegnet, hindbær i haven og æbler med røde kinder bringer efteråret en sjæleplejende ro.


Rød bladmynte også kaldet Shiso eller Perilla


Nye projekter, skovterapi og haveterapi




Men med ro bliver der også kapacitet til, at nye ideer spirer frem. Eller rettere sagt i dette tilfælde var kimen lagt, blot var 2017 tænkt som grobund for projektet. Det gode vejr blev imidlertid udslagsgivende. Jeg måtte i gang i stedet for at vente til foråret! 


"Hjertetræet" i skoven og Stolt kavaler med dugdråber i haven.

Det, jeg længe har ønsket, tænkt på så det knager, og ikke mindst udformet, er en vej, hvor to veje mødes. Når jeg ikke forfatter mine artikler, er jeg nemlig psykoterapeut i byen. Og den gerning kunne jeg godt tænke mig at bringe hjem til mit landsted i skovbrynet - i hvert fald en gang imellem, så mine klienter kan opleve terapien i skoven og i min have.


Vi plukkede duftende urter til te og sad i drivhuset.
                
Billederne er fra i sidste uge, hvor jeg havde gjort klar efter med lidt bankende hjerte at have spurgt nogle af mine klienter, om vi skulle flytte terapien udenfor - under åben himmel - som skovterapi og haveterapi. 

Der var ikke én, der sagde nej! Og således blev skoven og haven rum for forløsende tårer, smil, tanker og nye veje. Faktisk er stjernestunder morgen, middag og aften ikke for stor en betegnelse at bruge.

Vejen igennem udfordringer

På klinikken i byen er angst en meget almindelig problematik, vi møder. Trækker vi tråden tilbage, finder vi ofte angsten bundet for enden. Der ud over arbejder jeg med kommunikation herunder parterapi som præventiv indsats, så man sætter ind, før det er for sent. Jeg bliver også bedt om hjælp i forbindelse med skilsmisse, hvor man skal finde en ny form for ståsted, og der også er børn, der skal støttes ved bruddet. 

Skal du have en mere faglig vinkel på, hvad vi arbejdede med, da terapien flyttede hjem i skoven og i min have, var det selvfølgelig præcis den dagsorden, hver enkelt fandt nærværende og vigtig i sit liv. Det, der blev bragt med, handlede blandt andet om: 

Selvtillid og selvværd. Give slip. Finde fokus. Frihed. Fysisk ubehag. Ønsket om bevidst nærvær i nuet.






Der er forskel på, hvor hårdt ramt, man er, når man går i terapi, og på den måde er der forskel på terapiforløb - også på dem, jeg havde i skoven og i haven i sidste uge. Alligevel er evalueringen enslydende positiv med pil i retning af, at det nytter noget at arbejde med sig selv i natur, skov og haverum i forhold til påtrængende udfordringer eller drænende problematikker. 

Jeg har fået lov til at gengive, hvad klienterne sagde om terapien i skoven og i haven.

Terapien i skoven og haven er: Meningsfuld, sanselig og kropslig. Perspektivorienteret, nærværende, omsorgsfuld og varm. Det rammer lige ind i det, der giver mening for mig. Afslappende. Særlig din have/drivhus og idyllen har en skøn indvirkning på mig. Jeg blev nødt til at tage stilling. Jeg har åbnet for ting, jeg troede, jeg aldrig ville have sagt - uderummet og skoven har haft den effekt. Omgivelserne er fantastiske. Når jeg kommer hjem, har jeg ny energi. Turen i skoven bragte nogle refleksioner ind i snakken bagefter, som jeg føler er relevante. I byen er det nemt at komme til, men her bliver man mindre klient. Vi er et rart sted, og du kan hjælpe mig.


Plantebordet er en god arbejdsplads selv i tusmørke i oktober.
                    

Nu kan jeg slet ikke lade være med at arbejde videre med skov- og haveterapi, det er utrolig givende og spændende. Og selvom efteråret banker på, kan årstidernes skiften vendes til noget positivt - som en klient sagde: "Det ville også være magisk at være her i snevejr". Heldigvis har jeg et hyggeligt rum, hvor vi kan sidde indenfor, i stedet for at være udenfor i drivhuset, når det er koldt. 

Er du interesseret i at høre nærmere om skov- og haveterapi, kan du kontakte mig her. Eller, hvis du er mere interesseret i terapi i byen, finder du mig her.


Terrasseområdet er tegnet af havearkitekt Janne Fuglsang Fuglsang haver. Tanken bag har været at frembringe rum i haven, hvor man bevæger sig fra den store sammenhæng ind i en ny og overskuelig verden med høj grad af tryghed og ro. Stemningen er vigtig, og området er tegnet og anlagt således, at der er oplagte muligheder for sanselighed kædet sammen med krydderurter og duftplanter i kønne terrakottapotter. Klinkerne er hårdbrændt tegl i en lys og blid farve - et gammeldags eller oprindeligt udtryk, der falder smukt ind i havebilledet.

Det skønne funktionelle Spira-plantebord, som er fuldstændig meditativt at arbejde ved, er fra Skagerak.



TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.




Der har været livlig trafik i min have, idet vi har holdt et dejligt læserarrangement med Jysk Fynske Medier. Arrangementet afholdes fast efter sommerferien, fordi jeg hver uge skriver en artikel om min have og mit hverdagsliv til magasinet Livsstil, som følger med 13 dagblade. Artikler fra magasinet Livsstil deles jævnligt på Livsstils Facebookside her.



  Foto Michael Bager

Jeg synes altid, det er spændende, hvor mange, der har lyst til at bevæge sig ud på landet til mig. Men alle pladser var hurtig optaget, da billetterne blev frigivet. Min mail begyndte at gløde - om jeg kunne være behjælpelig med at skaffe ekstrapladser? Og min altid nærværende og knusende dygtige redaktør 
Hanne Frette gik i tænkeboks, måske skal der tildeles lidt flere pladser næste år.


På selve aftenen var det stille og varmt, og stemningen var magisk. Jeg vil sige, at holder jeg vejret op til sådan et arrangement, trækker jeg det let og taknemmeligt bagefter. Når man er en, der skriver, er det meget fantastisk at møde dem, der læser. Foto Michael Bager                                                                                     
Naturens små skatte

Når vi afholder læserarrangement er haven selvfølgelig i centrum, men jeg fortæller også om naturen og alt de spiselige, vi finder i de levende hegn og i skoven.

Sæsonens første rørhatte, dukker gerne op i august, og som en glød i græsset stod dette smukke eksemplar og lyste i aftensolen. Rørhatten endte i køkkenet sydende på en pande, men inden forevigede yngstebarnet Frederikke fint, at den lå i min hånd. 


Da vi flyttede ind i skovløberhuset for længe siden, var en del af planen at dyrke jorden. Men jeg blev også overvældet af udvalget af spiselige vækster i naturen. Vilde hindbær, brombær og svampe var tilgængelige i mængder, jeg ikke havde drømt om. Og måske var det en særlig velkomst, at der få skridt fra min have inde i skovbunden åbnede sig et paradis. Store Karl Johan-svampe stod skulder ved skulder, og vi spiste så mange, at vi det efterår nåede grænsen for, hvad man orker at indtage af en ting. Det gik samtidig op for mig, hvad det handler om, når man vælger modellen: At bo i naturen. Man får udvidet sit råderum for høst betragteligt uden at røre en finger. Man skal hverken så, plante eller luge. Vild mad er genial!

Siden oplevelsen med myldrende Karl Johan-svampe, er jagten på og tilberedningen af svampe blevet en del af syslerne i skovløberhuset. Der er ekstremt mange slags svampe, og en af danmarks bedste svampejægere var engang med mig i "min skov" for at bestemme svampene. Alligevel har jeg ikke et særlig udvidet spektrum til brug i maden. Jeg tager de spiselige slags af rørhatte samt kantareller, fordi de er nemme at kende og hører til de bedste at bruge.

Svampestederne svinger, og udvalget er forskelligt ud fra tidspunkt, vejr, vind og årets generelle beskaffenhed. En våd sommer efterfulgt af varme giver mange svampe i september.

Man er selvfølgelig meget opmærksom på selve svampens udseende, men også på det sted, svampen vokser. Er det for eksempel under løv- eller nåletræer på en skrænt, i græs eller på overdrev.

Som regel er det ikke svært at finde svampene, når blot man tager ud på det tidspunkt, de typisk forekommer. Svampene angribes imidlertid nemt af larver, de kan blive gnavet i af snegle eller simpelthen være for svampede i konsistensen, hvis man ikke plukker dem i et tilpas ungt stadie. 

Tip
Rørhatte har rør under hatten i stedet for lameller. Rørhat-svampegruppen rummer forskellige slags, de er lette at kende, og kun få er uspiselige eller giftige. Generelt skal svampe tilberedes og ikke spises rå.

Blomster længe endnu
Ud over at nyde sensommeren i naturen, går tiden med lidt havearbejde. Mine elskede morgenfruer står i fuldt flor, og jeg forsøger at få dem til at blomstre "evigt".






Når morgenfruerne visner, skal hovederne af. Deadheading er fast arbejde, når det gælder sommerblomster, hvis de skal blomstre indtil frost. Den vidunderlige cremefarvede morgenfrue penslet med mahogni på ydersiden af kronbladene er sorten `Sunny girl´.

TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.





Varmen er ikke længere bagende, vinden rører på sig, og man kan ikke rigtig være sikker på, i hvilken retning vejret vil gå. Rumlen i baggrunden tyder på torden, og en toning af horisonten til mere grå giver et fingerpeg om, at himlen pludselig kan lække. Efter mange dage stort set uden en dråbe vil regn gøre godt. Køkkenhaven tåler dårligt længere tids tørke, og georginerne, der er godt i gang med at blomstre, har det optimalt, hvis varmen ledsages af en byge ind imellem.

Sanselig have
De lange lyse stræk, hvor dagene er uendelige, er et sindbillede på sommer. Bedst, når man ikke tænker på, om man er ude eller inde, men bare dumper ned, hvor man har allermest lyst til at være.

Dufte i haven er en stor del af oplevelsen, og jeg var lidt ærgerlig over, at min store velduftende blå almindelige indianermynte Agastache foeniculum ikke dukkede op efter vinter. Jeg burde ellers være forberedt. Agastache foeniculum er vinterhårdfør, men hører til de kortlivede stauder, som ind imellem skal erstattes. Jeg har nu sået en ny i en mere rosa nuance og købt et eksemplar med intense blå blomster, der dufter som en drøm. Og så har jeg opdaget, at den gamle indianermynte faktisk nåede at så sig selv flittigt. Nu luger jeg et mylder af småplanter i bedet. 

Tidlig høst
Haven bringer altid overraskelser, men en af de største er en sanselig oplevelse af at have plukket friske sukkersøde ærter siden maj. Årsagen til de tidlige ærter er, at jeg kunne se, at ærterne var spiret i bælgene, da jeg ud på efteråret ville høste frø for at gemme sådsæd til næste sæson.

Disse spirede ærtefrø blev plantet i potter og sat i drivhuset, hvor de voksede videre og endte med at overvintre. De få frostdage, vi havde i vinterhalvåret, dækkede jeg ærteplanterne med bobleplast, ellers passede de sig selv, indtil jeg kunne begynde at vande i løbet af foråret. Og idet planterne kom ud på friland for foden af et stativ i april, var de klar til at slynge sig op ad de høje hasselstager og blomstre og sætte bælge.





Kulturarvsplanter
Ærter har været dyrket i Danmark siden bronzealderen, og min overvintrede ært er en gammel landrace-sort indsamlet og bevaret af  `Frøsamlerne´, der værner om gamle sorter. `Amandas høje ært´ er en kæmpe, der kan blive op til tre meter høj, og kendetegnet ved de gamle meget høje landracesorter, som der findes nogle stykker af, er, at ærteplanterne løber virkelig højt til vejrs og besidder en anseelig høstperiode, fordi planterne blomstrer og sætter bælge længe. `Amandas høje ært´ smager tilmed sødt og godt, og man kan nyde ærterne, selv når de svulmer velvoksne i bælgen. En ikke ubetydelig sidegevinst skal også nævnes: Blomsterne smukke.

Marvært
Forklaringen på overvintringen af mine ærter er ud over placering i drivhus i den milde vinter, at marvært – altså den slags, der bælges til grønærter, er en rimelig hårdfør vækst. Marvært kan sås tidligt allerede sidst i marts eller senere i april til juni. Det er en god ide at så flere hold ærter i løbet af sæsonen, og man kan sågar forsøge sig med efterårssåning til overvintring i drivhuset, som jeg havde held med sidste år.

Høje ærter sættes ved stativer, de kan slynge sig op ad. Lave ærter kan finde støtte i risede grene. Hvis man sår ærter fra tidligt forår til juni, kan der plukkes hele sommeren, og lige nu venter jeg på næste hold nemlig `Maries høje ært´, som skulle smage ligeså godt som Amandas. `Amandas høje ært´ høster jeg frø af i disse dage. På den måde er jeg selvforsynende med ærtefrø til næste år.




Tip
Kog grønne grøntsager uden låg, så beholder de den pæne farve. Vil man gerne gemme friskbælgede grønærter, fryses de ned med det samme. På den måde bevares den gode smag bedst. Lad nogle ærtebælge modne fuldt ud og tør og gem ærterne til såsæd til næste år. Ært Pisum sativum er en god kilde til C-vitamin og folinsyre. 

De gamle landracesorter af meget høje ærter finder du hos Frøsamlerne og på Fuglebjerggaard.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


I sidste uge skrev jeg i min klumme i magasinet `Livsstil´ Jysk Fynske Medier om mangfoldiggørelse af planter og en akeleje, jeg har frembragt fra frø. Efterfølgende er der blevet spurgt ind til, hvor man kan skaffe frø af den canadiske akeleje `Rhubarb and Custard´. For en kort stund var frøene på det danske marked, men nu må man bestille i udlandet.

Har du lyst til at prøve kræfter med denne akeleje - nem, som akelejer nu er, men smuk som bare pokker! Får du artikel og link plus opskrift på en skøn flødeis med bagt rabarber. Isen frembringes supernemt, hvis man har en ismaskine, og den er syndigt cremet og lækker.

Første del af sommeren er grokraften enorm, og jeg har et herligt held med de planter, jeg gerne vil have flere af, og derfor stiklingeformerer.

Det er hyggeligt arbejde at klippe stilke i stykker og stikke dem i urtepotter med muld. En stilk bliver gerne til tre eller endnu flere stiklinger, og de sorte plastikpotter med stiklinger sætter jeg et skyggefuldt sted i drivhuset, hvor sommervarmen sørger for lun jordtemperatur, der giver de bedste betingelser. Tilsat omhyggelig vanding slår planterne rod og begynder at vokse.

Roden til alt godt
Umiddelbart kan det være svært at følge med i, hvor langt roddannelsen på de stiklingeformerede planter er nået, også selvom planten gror, men vip forsigtig bunden i vejret på urtepotten og se, om der skimtes hvide rødder bagved pottens drænhuller. Dette er et fingerpeg om, at tiden er inde til at potte om eller plante ud på det blivende voksested.

Ved stiklingeformering kan man i visse tilfælde på rekordtid stå med en ny plante. Eksempelvis plantede jeg tomater ud for fire uger siden. Den ene tomatplante knækkede, hvilket kunne synes ærgerligt, men jeg klippede toppen af og stak topstykket i en potte. Nu er en fin ny tomatplante i fuld vækst, den er oven i købet begyndt at blomstre. Eller da jeg lugede mine rabarber og et lille stykke knækkede af en vidunderlig vinrabarber, som hører til en gammel sort. Den lille stump kom i en potte, nu har rødderne nået bunden.





Klon versus variation
Ved vegetativ formering som stiklingeformering og deling, får man præcis samme plante, som moderplanten. Altså en sikker metode, hvis ønsket er en klon uden mindste form for variation.

Ved frøformering er nogle planter konstante, imens andre i udseende og egenskaber bliver som vinden blæser. Frø af gammeldags akelejer er drysset ud i min have med rund hånd. Nogle er tro mod den plante, de kom fra, andre krydser sig til nye nuancer.

Det samme gælder bølgekronet storkenæb Geranium Phaeum, der breder sig mere end villigt. Det begyndte med Geranium Phaeum Album, der er rent hvid med fine gule støvdragere. Og i den modsatte ende af farvespekteret den næsten sorte Geranium Phaeum Chocolate Chip. Af dem er der opstået violette eksemplarer og en skøn hvid med et bedårende strejf af rosa.

Rabarber og creme
I et bed, som arter sig temmelig vildt med netop bølgekronet storkenæb samt spredt skvalderkål, livskraftig aniskål også kaldet sødskærm Myrrhis odorata, og den kønne fyldte matrem Tanacetum parthenium, nikker en særdeles kultiveret plante. Canadisk akeleje Aquilegia canadensis `Rhubarb and Custard´ er en yndefuld akeleje, der rammer rabarberfarve og creme.





Jeg har frembragt `Rhubarb and Custard´ fra indkøbte frø og ventet med længsel. Nu blomstrer den og overgår al forventning. Den er en stjerne.

Akelejer hører til de toårige stauder, hvilket vil sige, at de danner blade første år og blomstrer året efter. Akelejer er kortlivede stauder - man kan kan ikke regne med dem i mange år, men man kan så dem selv, og jeg vil prøve at samle frø af `Rhubarb and Custard´ for at se, om udtrykket er stabilt.

Akelejer er ikke kræsne, når det gælder jordbundsforhold, men letfugtig, veldrænet jord er bedst, og de ynder vekslende skygge.

Tip

Efter forårets ræs med at få haven op at køre, har du måske lidt tid i juni. Brug den til at så stauder og plant dem ud i september eller som endnu større planter til næste forår.


Du finder frø af canadisk akeleje Aquilegia canadensis `Rhubarb and Custard´ her.


Himmelsk flødeis med bagt rabarber

Til 4 personer

Rabarber høstes indtil Sankt Hans, derefter skal planterne have fred til at komme sig. En ismaskine rører, så isen bliver cremet og blød i stedet for at krystallisere, men hvis du ikke har en ismaskine, kan du bruge en opskrift på parfait med pisket fløde (is, der ikke skal omrøres) og tilsætte de bagte rabarber.


Bagt rabarber
100 g friske rabarberstilke uden blade
50 g sukker
Korn fra 1 vaniljestang

Rens, skyl og skær rabarberstilkene i små stykker. Hæld dem i et lille ildfast fad og tilsæt sukker og vanilje. Dæk skålen med stanniol og sæt den i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter, til rabarberstykkerne er møre. Lad rabarberen køle af.

Flødeis
4 pasteuriserede æggeblommer
160 g sukker
3 dl. piskefløde
2 dl. mælk

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.Rør piskefløde og mælk i æggesnapsen. Hæld massen i en ismaskine og kør i 45 minutter. Tilsæt bagt rabarber og kør i et par minutter. Stop eventuelt maskinen og vend rabarberen rundt i isen med en lille dejskraber. Hæld isen i en beholder og frys ned. Tag isen op cirka 10 minutter før servering.






TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


Leveret af Blogger.