I sidste uge skrev jeg i min klumme i magasinet `Livsstil´ Jysk Fynske Medier om mangfoldiggørelse af planter og en akeleje, jeg har frembragt fra frø. Efterfølgende er der blevet spurgt ind til, hvor man kan skaffe frø af den canadiske akeleje `Rhubarb and Custard´. For en kort stund var frøene på det danske marked, men nu må man bestille i udlandet.

Har du lyst til at prøve kræfter med denne akeleje - nem, som akelejer nu er, men smuk som bare pokker! Får du artikel og link plus opskrift på en skøn flødeis med bagt rabarber. Isen frembringes supernemt, hvis man har en ismaskine, og den er syndigt cremet og lækker.

Første del af sommeren er grokraften enorm, og jeg har et herligt held med de planter, jeg gerne vil have flere af, og derfor stiklingeformerer.

Det er hyggeligt arbejde at klippe stilke i stykker og stikke dem i urtepotter med muld. En stilk bliver gerne til tre eller endnu flere stiklinger, og de sorte plastikpotter med stiklinger sætter jeg et skyggefuldt sted i drivhuset, hvor sommervarmen sørger for lun jordtemperatur, der giver de bedste betingelser. Tilsat omhyggelig vanding slår planterne rod og begynder at vokse.

Roden til alt godt
Umiddelbart kan det være svært at følge med i, hvor langt roddannelsen på de stiklingeformerede planter er nået, også selvom planten gror, men vip forsigtig bunden i vejret på urtepotten og se, om der skimtes hvide rødder bagved pottens drænhuller. Dette er et fingerpeg om, at tiden er inde til at potte om eller plante ud på det blivende voksested.

Ved stiklingeformering kan man i visse tilfælde på rekordtid stå med en ny plante. Eksempelvis plantede jeg tomater ud for fire uger siden. Den ene tomatplante knækkede, hvilket kunne synes ærgerligt, men jeg klippede toppen af og stak topstykket i en potte. Nu er en fin ny tomatplante i fuld vækst, den er oven i købet begyndt at blomstre. Eller da jeg lugede mine rabarber og et lille stykke knækkede af en vidunderlig vinrabarber, som hører til en gammel sort. Den lille stump kom i en potte, nu har rødderne nået bunden.





Klon versus variation
Ved vegetativ formering som stiklingeformering og deling, får man præcis samme plante, som moderplanten. Altså en sikker metode, hvis ønsket er en klon uden mindste form for variation.

Ved frøformering er nogle planter konstante, imens andre i udseende og egenskaber bliver som vinden blæser. Frø af gammeldags akelejer er drysset ud i min have med rund hånd. Nogle er tro mod den plante, de kom fra, andre krydser sig til nye nuancer.

Det samme gælder bølgekronet storkenæb Geranium Phaeum, der breder sig mere end villigt. Det begyndte med Geranium Phaeum Album, der er rent hvid med fine gule støvdragere. Og i den modsatte ende af farvespekteret den næsten sorte Geranium Phaeum Chocolate Chip. Af dem er der opstået violette eksemplarer og en skøn hvid med et bedårende strejf af rosa.

Rabarber og creme
I et bed, som arter sig temmelig vildt med netop bølgekronet storkenæb samt spredt skvalderkål, livskraftig aniskål også kaldet sødskærm Myrrhis odorata, og den kønne fyldte matrem Tanacetum parthenium, nikker en særdeles kultiveret plante. Canadisk akeleje Aquilegia canadensis `Rhubarb and Custard´ er en yndefuld akeleje, der rammer rabarberfarve og creme.





Jeg har frembragt `Rhubarb and Custard´ fra indkøbte frø og ventet med længsel. Nu blomstrer den og overgår al forventning. Den er en stjerne.

Akelejer hører til de toårige stauder, hvilket vil sige, at de danner blade første år og blomstrer året efter. Akelejer er kortlivede stauder - man kan kan ikke regne med dem i mange år, men man kan så dem selv, og jeg vil prøve at samle frø af `Rhubarb and Custard´ for at se, om udtrykket er stabilt.

Akelejer er ikke kræsne, når det gælder jordbundsforhold, men letfugtig, veldrænet jord er bedst, og de ynder vekslende skygge.

Tip

Efter forårets ræs med at få haven op at køre, har du måske lidt tid i juni. Brug den til at så stauder og plant dem ud i september eller som endnu større planter til næste forår.


Du finder frø af canadisk akeleje Aquilegia canadensis `Rhubarb and Custard´ her.


Himmelsk flødeis med bagt rabarber

Til 4 personer

Rabarber høstes indtil Sankt Hans, derefter skal planterne have fred til at komme sig. En ismaskine rører, så isen bliver cremet og blød i stedet for at krystallisere, men hvis du ikke har en ismaskine, kan du bruge en opskrift på parfait med pisket fløde (is, der ikke skal omrøres) og tilsætte de bagte rabarber.


Bagt rabarber
100 g friske rabarberstilke uden blade
50 g sukker
Korn fra 1 vaniljestang

Rens, skyl og skær rabarberstilkene i små stykker. Hæld dem i et lille ildfast fad og tilsæt sukker og vanilje. Dæk skålen med stanniol og sæt den i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter, til rabarberstykkerne er møre. Lad rabarberen køle af.

Flødeis
4 pasteuriserede æggeblommer
160 g sukker
3 dl. piskefløde
2 dl. mælk

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.Rør piskefløde og mælk i æggesnapsen. Hæld massen i en ismaskine og kør i 45 minutter. Tilsæt bagt rabarber og kør i et par minutter. Stop eventuelt maskinen og vend rabarberen rundt i isen med en lille dejskraber. Hæld isen i en beholder og frys ned. Tag isen op cirka 10 minutter før servering.






TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.























Ugen har budt på veklende skydække, mestendels har himlen været grå, men morgenerne har flere gange udvist noget fantastisk. I det tidlige morgengry fangede jeg farverne - utrolige nuancer, man ikke altid er heldig at kunne gengive på et foto.

Den milde have
I min have fanger et levende hegn søndenvinden, skoven tager af for norden- og østenvinden, for vestenvinden skærmer en bakke, og ultimativt stille er der i drivhuset, som netop er designet til et mikroklima for sarte planter.

Basilikum hører til de varmekrævende vækster, der fordrer læ for at lykkes. I det sene forår såede jeg, som jeg plejer, forskellig slags basilikum i potter. Den ene Ocimum basilicum `Christmas´ var en ny sort, og det var åndeløst spændende. Kunne julestemning virkelig udkrystallisere sig i en arketypisk middelhavsplante i drivhuset?



       Basilikum Ocimum basilicum `Christmas´ er en smuk plante
      med julekrydret aroma. 

Nellike og gran er en del af den duft- og smagsoplevelse, der hæftes på basilikum `Christmas´, og da jeg endelig kunne dufte til og smage på den nye krydderurt, var det også muligt at fremkalde julen som et hyggeligt glimt i det sommervarme drivhus, selvom  middelhavstemaet dominerede. Som et særligt plus til dyrkværdigheden af basilikum `Christmas´, er bladene fint formede, og de besidder en meget køn grøn farve. Når planten springer i blomst, hvilket den gjorde sidst på sæsonen, er det med smukke lette spir i en delikat violet nuance.

Dyrkningsguide til basilikum
Er foråret varmt, kan basilikum sås i april - ellers vent til maj. Basilikum spirer ved 20 grader i løbet af cirka syv dage, den vokser hurtigt og er perfekt til store eller mellemstore potter i drivhuset. Basilikum er nem at dyrke, men sart overfor fugt, som kan få rodhalsen til at rådne. Læg et godt dræn i bunden af potterne, lad være med at overbruse planterne, vand nede ved jorden, så rødderne ikke mangler, men heller ikke sopper i vand. Husk også jævnligt et skvæt flydende gødning eller stik gødningspinde i jorden. Er man omhyggelig med udluftning i drivhuset, som forebygger svampeangreb, holder basilikum længe.

Tip
Høst flittigt af basilikumbladene ved at knibe topskud af. Det er smukt, når krydderurterne springer i blomst, men smagsmæssigt mister de kraften, når de står i fuldt flor.






Basilikum findes i et væld af varianter, og det er en hyggelig beskæftigelse at drømme om og søge efter, hvilke sorter der skal dyrkes i haven kommende sæson. Sidste år lavede jeg en liste med links til frøkøb på nettet, den er blevet efterspurgt på det seneste - nu er den opdateret.

Du finder min liste med links til frø her.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.




Tak til alle, der ville være med i lodtrækningen! Frederikke (yngstebarnet i skovløberhuset) har netop ageret lykkens gudinde og udtrak: 

Kirstine, der har bloggen Plantesmiletsom vinder af min lille januar-konkurrence

Kirstine, send mig din adresse, så er der chili-frø og hyggelig læsning på vej. 

Med et foto skudt denne smukke frostklare morgen ønsker jeg GOD SØNDAG, kære læser.




Vild hestemynte Monarda fistulosa i køkkenhaven her til morgen. 

Planten er et pur af vidunderlige lysviolette blomster om sommeren. Om vinteren kan man nyde synet af hestemyntens dekorative frøstande. Vild hestemynte er nem at dyrke, den hører til de trofaste stauder, men har tendens til meldug, hvis den mangler vand. Plant i næringsrig jord, hvor der ikke er alt for tørt. 


Indianerne krydrede kød med blade fra vild hestemynte og brugte den som lægeplante. Vild hestemynte er god mod forkølelse, hovedpine, feber og ondt i halsen, og det er oplagt at brygge en god urtete på plantens unge skud og blade. 

Bladene kan bruges både friske og tørrede. Smagen kan sammenlignes med bergamotte; den æteriske olie fra citrusfrugten bergamotorange Citrus bergamia, som krydrer Earl Grey. Man kan også bruge vild hestemynte i bønneretter, det giver en god smag og fremmer fordøjelsen.

Tip
Ved plantevalg er det også vigtigt at tænke på vækstens udtryk om vinteren. Det er nemt at formere vild hestemynte fra frø. 


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


Januar er årshjulets spæde begyndelse, alligevel er måneden mestendels grå som en olding. Blæser det, er kontrasten stor i forhold til længslen efter varme og mindre mørke tider, men de få minutters lys, der samles op i løbet af en uge, kan få det til at krible i fingrene efter at lægge frø i jorden.

Med stort set det hele er havestart for tidligt. Det kan ikke betale sig at være ude med riven eller spirekasserne, før vejrliget og dagslængden i virkeligheden er til det. Det er lært via erfaring – en masse arbejde tangerende besvær uden bedre afkast. Sår man samme afgrøde på kanten af det tidlige og den samme afgrøde rettidigt, kan man med forbløffelse se sidstnævnte planter indhente de første, hvorved intet var vundet. Til gengæld er det gryende år godt til havedrømme næret af gennempløjning af havebøger og frøkataloger. På den måde kan ledige stunder bruges til planlægning med fokus på de planter, man har sprudlende lyst til at dyrke. 




Det gælder grøntsager over en bred kam, at de er spændende i forskellige udgaver, men to familier er særlig mangfoldige, kulørte og kraftfulde nemlig chili og tomat, og chili er undtagelsen, der bekræfter reglen. Når vinden suser og chill-effekten udenfor gør livet i haven bidende koldt, er tiden inde til de små stærke i vindueskarmen.

Chili sår man om vinteren ved nytårstid i januar eller senest i februar. Planterne har en lang udviklingstid - høst af modne frugter kan først forventes i juli, og nogle sorter er ikke høstklar før sensommer, eller når efteråret banker på. Sår man chili for sent, vil visse sorter slet ikke nå at modne.

Hede historiske rødder
Chiliplanten  Capsicum stammer fra Central- og Sydamerika, hvorfra den kom til Spanien i slutningen af 1400-tallet. Det er nødvendigt at dyrke chili i varme for at få planterne til at lykkes. Så frøene i små potter med så- og priklemuld. Frøene skal kun dækkes af et ganske tyndt lag jord og sæt gerne de tilsåede potter i et minidrivhus med plastiklåg. Plastiklåget holder på fugtigheden og varmen. Vær opmærksom på, at spiretemperaturen for chilifrø ligger på 21 til 30 grader.

Ud over, at chili kræver høj spiretemperatur, bryder frøene bedst, hvis de står mørkt. For at undgå meget ranglede planter, skal de flyttes til et køligere sted, så snart frøene er spiret. Samtidig sørges for så meget lys som muligt til småplanterne, og de skal ikke længere være dækket af plastik. Efterhånden, som planterne vokser, pottes om efter behov. I løbet af maj, når det er varmt i drivhuset, og der ikke længere er fare for frost, kan chilierne plantes i de blivende potter og sættes i drivhuset. Det er også en mulighed at plante chili ud i drivhusbedet, når jordtemperaturen er minimum 14 grader.

Man kan dyrke ekstreme chili-sorter med flammende styrke, men jeg synes, de mellemstærke eller milde slags er dem, man kommer til at holde mest af og dermed bruger flittigt. Det overraskende ved chili er en yderst kompleks smag ofte med lækre frugtagtige noter. Sidst, men ikke mindst er chiliplanten smuk og yderig, og den findes i et væld af sorter, man aldrig bliver træt af at udforske.

Husk, at du kan høste dine egne chilifrø, og du kan bytte med andre. Du vil formentlig opleve, at frø af egen avl er meget vitale. Chilifrø holder sig spiredygtige i cirka tre år, hvis de opbevares tørt, mørkt og køligt.

Tip
Chili forkultiveres før, der er nok naturligt dagslys til planterne. I adskillige år har jeg fået fine chilier alligevel, men i år forsøger jeg mig med tilskudslys - såkaldt vækstlys i form af et LED-lysstofrør, som hjælper til tætte grønne planter. Der findes forskellige typer vækstlys, mit er fra Impecta, du kan se det her.





Chiliplanten med frugter i flere farver alt efter modenhed er et stemningsfuldt festfyrværkeri. Jeg dyrkede denne chili sidste år, frøet skulle være `Habanero Natal´, men jeg tvivler. Heldigvis er det nemt at høste sine egne frø og dermed få samme sort igen. Måske har du et bud på sorten? Ellers hælder jeg til at kalde afkommet af den usædvanlige chili `Skovløberhusets tricolore´. Og hold ved! I sidste del af dette indlæg, bliver du præsenteret for muligheden, hvis du kunne brænde for at dyrke chili-skønheden, som tilmed er en særdeles yderig plante med virkelig velsmagende frugter i mellemstyrke-området. De modne røde chilier er lækre friske, men de er også nemme at tørre eller sylte, og sådan nyder vi dem her i huset i de kolde vintermåneder. Syltede chilier er vidunderlige, som de er, men jeg har også fyldt de syltede frugter med flødeost og serveret dem til tapas.


Syltede chilifrugter

I slutningen af november blev de sidste modne chilier høstet i drivhuset. For at være velforsynet med chili året rundt, bliver en god del af høsten tørret eller syltet. Begge dele giver fantastiske muligheder for smag i maden. Når man sylter chili, har man ud over de lækre syltede frugter vidunderlig velsmag i lagen. Brug den som smagssætter i sovs, gryderetter og dressing. Mængden af lage i opskriften er vejledende - hvor meget, der skal bruges, beror på en vurdering af, hvad der skal til for at dække mængden af chili i glasset, så frugterne kan holde sig. Til denne opskrift bruger jeg  mellemstærke chilier - det kan udmærket være forskellige sorter, man sylter samtidig. Skal stærke chilier håndteres, er det en god idé at tage tynde latexhandker på, så stoffet capsaicin i chilifrugterne ikke efterlader en smertelig brændende fornemmelse på huden.

Cirka 140 g friske chilier

Lage
3 dl hvid balsamicoeddike
1 dl vand
2 spsk. sukker
½ tsk. fint havsalt

Gør chilierne i stand ved at skylle dem i koldt vand og skære toppen med stilk af – fjern også frøstolen, hvorpå frøene sidder. Bland ingredienserne til lagen i en lille gryde. Kog lagen op. Når sukker og salt er smeltet, hældes de istandgjorte chilier i lagen. Giv chilierne et kort opkog. Læg chilierne i et steriliseret glas (skoldet og skyllet i vodka). Kog lagen op igen og hæld den varme lage over chilierne og luk glasset til med det samme.


INSPIRATION

Det er chilisånings-tid, men ellers må vi tøjle utålmodigheden. Til gengæld er senvinteren som skabt til hyggelig inspiration. Min absolutte yndlingsbog for tiden er den britiske designer Jasper Conrans: `Country´. Et afsindig flot og stemningsfuldt værk med mennesker, husdyr, dyrkning af jorden og indretning af skønne steder - alt fanget over et år i smukke landlige omgivelser. Hvordan opnår vi drømmen? Uden at være for glansbilledagtig udmærker bogen sig ved at fange både det rå og det fine.







GIVEAWAY

Trænger du til lidt engelsk inspiration i vintermørket, er der landet et ekstra `Country Living´ magasin i min postkasse (januar-nummeret 2016), og det skal afsted sammen med frø af den virkelig smukke og velsmagende chili-sort med frugter i flere farver præsenteret i dette blogindlæg. 

Måtte du have lyst til, at postbudet på en kold januardag bringer CHILI-FRØ & `COUNTRY LIVING´ TIL DIG da lad mig vide, at du ønsker at være med i lodtrækningen. Skriv i kommentaren her på bloggen eller i kommentaren på min Facebook-side. Sidstnævnte finder du her. Konkurrence-chancen udløber lørdag d. 16. januar 2016.  Jeg trækker lod og offentliggør resultatet, inden ugen er omme.






TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.







Leveret af Blogger.