Netop nu bølger et smukt og ganske enormt tallerkensmækkerhav i min have. Det er det bedste tallerkensmækker-år i mands minde, og her om efteråret er farverne ekstra intense. Samtidig glimrer tallerkensmækkeren som en kulinarisk stjerne. Vi nipper af de pyntelige spiselige blomster og fryder os over plantens lækre krydrede blade. Tallerkensmækker er med andre ord en smækkerlækker krydderplante - en fantastisk ingrediens samtidig med, at hele planten er flot især i køkkenhaven. Og man kan høste af den længe. På trods af, at tallerkensmækker Tropaeolum majus er hjemmehørende i Sydamerika, klarer den sig frem til frost endda endnu længere, hvis minusgraderne kun lige svirper en enkelt nat.
For et par uger siden skrev jeg om tallerkensmækker i min ugentlige klumme til Jysk Fynske Medier, og jeg opdaterede min opskrift på tallerkensmækkerpesto. Pestoopskriften skal også på bloggen her, fordi den er ny, og fordi der er tale om en pesto med et interessant alternativ: Græskarkerner i stedet pinjekerner. Græskarkerner er billigere end pinjekerner, samtidig er der ikke gået på kompromis med smagen - den er stadig fremragende. Vi har nydt tallerkensmækkerpestoen med ristede græskarkerner på friskkogt pasta her til aften, tallerkensmækkerpestoen er også virkelig god på brød eventuelt i en sandwich.
Du får opskriften på den nye pesto her:
Billig tallerkensmækkerpesto
Cirka ½ liter friske grønne tallerkensmækkerblade (presset godt sammen)
1-2 fed hvidløg
70 g græskarkerner
125 g parmesanost
1 ½ dl god olivenolie
1 spsk. friskpresset citronsaft
½ tsk. fint havsalt
Bred græskarkernerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist græskarkernerne i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 8 minutter. Lad græskarkernerne køle af. Skyl forsigtigt tallerkensmækkerbladene i koldt vand og lad dem dryppe af. Pil hvidløgsfeddene. Hæld alle ingredienser i en blender og hak til en passende konsistens. Smag til med lidt ekstra citronsaft og havsalt om nødvendigt.
Tip
Tallerkensmækker er kendt for at
vokse hurtigt og ranke hen ad jorden. Planten kaldes også landløber, men til den
lille have eller til krukker kan man vælge ikke rankende sorter, der arter sig
kompakt.
Tallerkensmækker er spiselig blomsterpynt
til salatskålen og til kager eller dessert.
Tallerkensmækkerens friske, grønne blade
har en lækker krydret pebersmag. Bladenes krydrede duft og smag er ekstra
intens om efteråret, du kan mærke duften, når du plukker.
Man kan riste modne tallerkensmækkerfrø
og kværne dem som krydderi. Umodne tallerkensmækkerfrø kan syltes og bruges som
kapers.
Tallerkensmækker er en lægeplante, den er antiseptisk og kan bruges på mindre skrammer. På grund af et højt indhold af
C-vitamin er planten blevet spist mod skørbug. Når du spiser tallerkensmækker regnes
den for at fremme sund hud og give smukt hår.
Vi skal passe på bierne, og de summer
glade omkring tallerkensmækker og suger blomsternes nektar.
Hvis du vil have tidlig tallerkensmækker, kan planten forkultiveres i vindueskarmen eller i drivhuset i april. Tallerkensmækkerfrøene spirer i løbet af cirka 10 dage. Ved forkultivering er det bedst at satse på tørvepotter. De små tallerkensmækkerplanter har sprøde stilke og et rodsystem, der lider under omplantning, men dyrket i tørvepotter, kan de små planter sættes skånsomt i jorden. Tallerkensmækker udplantes, når der ikke længere er fare for frost.
Sår man tallerkensmækker på friland, skal dagtemperaturen ikke være under 9 grader. Har man først haft tallerkensmækker i haven, kaster den rigeligt med frø og dukker gerne op af sig selv.
TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme, som udkommer med Jysk Fynske Mediers dagblade.
