Birkesaft, skovbund og sødt uden sukker
Endelig forår! Her ved mit skovløberhus er skovbunden et mylder af anemoner og rød hestehov, og med boremaskine og en særlig tappehane, driver vi drikkelse ud af de hvide birketræers sortmarmorerede stammer, når safterne stiger i marts til april. Det er effektivt. De bedste træer smider over en liter i døgnet, indtil saftstigningen stagnerer ved løvspring
Find et godt træ
Jeg tapper birkesaft fra birketræerne i skoven, der omgiver vores hus, og jeg bruger et sundt ikke alt for ungt træ, stammen bør være mindst 25 centimeter i diameter. Hvis man ikke har birketræer på sin egen
grund, er det nødvendigt at spørge om lov til at tappe.
Når man har fundet et tilpas stort birketræ, borer man et hul med passende diameter to til fem centimeter ind i træet. Sørg for at hullet er skråstillet, så løber saften bedre. Hullet placeres rimelig tæt ved roden, man bør maksimalt etablere sit tappested 80 centimeter over jorden. Det er en god idé at skylle borehullet rent for savsmuld for eksempel ved at sprøjte vand ind i hullet med en sprayflaske.
Saften løber fra borehullet med det samme, og den strømmende saft skal være krystalklar, er den ikke det, må man finde et andet sted på træet at tappe fra eller benytte et helt andet træ. Det er nemt at bruge en specialfremstillet tappehane, som fås i plastik eller messing. Tappehanen slåes ind i det forborede hul i birketræets stamme, og en fleksibel slange tilsluttes tappehanen, hvorefter saften løber ned i en beholder. Låg på beholderen er vigtigt, så saften holdes ren.
Idet tapningen er etableret, skal opsamlingsbeholderen tjekkes en eller to gange om dagen, tømmes og saften bringes hjem til køkkenet. Den tappede saft sættes straks på køl og kan holde sig i cirka 5 dage i køleskabet. Birkesaften kan også fryses ned, hvilket øger holdbarheden til et år. Det er muligt at tappe fra samme birk flere forår i træk, men når tapningen er afsluttet ved løvspring, skal der bankes en træpløk i tappehullet. Pløkken skal slutte plant med barken. På den måde heler træet igen uden at tage skade af at være blevet tappet.
Når man har fundet et tilpas stort birketræ, borer man et hul med passende diameter to til fem centimeter ind i træet. Sørg for at hullet er skråstillet, så løber saften bedre. Hullet placeres rimelig tæt ved roden, man bør maksimalt etablere sit tappested 80 centimeter over jorden. Det er en god idé at skylle borehullet rent for savsmuld for eksempel ved at sprøjte vand ind i hullet med en sprayflaske.

Idet tapningen er etableret, skal opsamlingsbeholderen tjekkes en eller to gange om dagen, tømmes og saften bringes hjem til køkkenet. Den tappede saft sættes straks på køl og kan holde sig i cirka 5 dage i køleskabet. Birkesaften kan også fryses ned, hvilket øger holdbarheden til et år. Det er muligt at tappe fra samme birk flere forår i træk, men når tapningen er afsluttet ved løvspring, skal der bankes en træpløk i tappehullet. Pløkken skal slutte plant med barken. På den måde heler træet igen uden at tage skade af at være blevet tappet.
Sund eliksir
Birkesaft har man tappet langt tilbage i tiden, og den regnes for at have et helsebringende indehold af vitaminer og mineraler. Selve saften ligner og smager som vand, men med en smule sødme og et krydret strejf af muld og bark. Birkesaft kan drikkes ufortyndet, den kan tilsættes frugtsaft, man kan bruge
birkesaft i bagværk eller desserter, og det er efterhånden en kendt sag, at birkesaft er blevet til ø-eventyret Skarøis. I år har jeg eksperimenteret med at koge birkesaften ind til sirup ved at lade den simre ved svag varme. Siruppen har jeg brugt til at søde hjemmelavet marcipan med, hvorefter der er frembragt påskeæg af den birkesødede marcipan.
Psst...
Opskriften på påskeæg af hjemmelavet birkesødet marcipan overtrukket med hvid chokolade og pyntet med ristede hasselnødder, rå kakaonibs og kandiserede blå violer fra haven bringes i magasinet `Livsstil´, som følger med Jysk Fynske Mediers 13 dagblade i dag fredag eller i morgen lørdag alt efter, hvor du bor.
Daddel-kakao-kage
Et andet alternativ til sukker hører også til mine spritnye opskrifter. Daddel-kakao-kagen er god, hvis du skal arbejde i haven i weekenden, eller når vi når påske. Kagen er nem, sund, mættende, giver god energi og smager som en drøm.
Hvordan har du det egentlig med sunde kager? Jeg lover, at du med Daddel-kakao-kagen ikke mangler sukker!
2 bananer
150 g
mandler
2 spsk.
havregryn
½ tsk.
bagepulver
3 spsk. god kakao
2 æg
Pynt og
prikken over i´et: 30 g kvalitetschokolade 70 procent.
Læg
dadlerne i blød i koldt vand i en time. Blend havregryn og mandler og bland
bagepulveret deri. Hæld vandet fra dadlerne og blend dadlerne sammen med banan.
Kom havregryn- mandelmelet i en skål og tilsæt dadel- bananmassen og kakao. Rør
æg i med ske til sidst. Bred dejen ud i
en lille bageform (21 x 21 centimeter) beklædt med bagepapir. Bag ved 175
grader varmluft (forvarmet ovn) i 30 minutter. Bræk chokoladen i små stykker og
fordel dem på kagen, imens den endnu er lun. Når chokoladen smelter bredes den
ud, og når
chokoladen er stivnet, skæres kagen i firkanter.
OPDATERING: På Instagram har Lis Fog skrevet til mig, at hun har bagt Daddel-kakao-kagen med glutenfri havregryn, så den kan bruges som glutenfrit bagværk. Tusinde tak for det rigtig gode tip Lis @vibeknit

TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
Woori Casino Login - Play on Mobile or Desktop
SvarSletThe Woori https://octcasino.com/ Casino App will be available at Woori Casino on ventureberg.com/ a sol.edu.kg mobile or desktop basis. To play on our mobile or desktop, https://jancasino.com/review/merit-casino/ you can https://vannienailor4166blog.blogspot.com/ also play with your desktop browser,