Pesto med tallerkensmækker og ristede græskarkerner

Indsendt af
Ingen kommentarer



Netop nu bølger et smukt og ganske enormt tallerkensmækkerhav i min have. Det er det bedste tallerkensmækker-år i mands minde, og her om efteråret er farverne ekstra intense. Samtidig glimrer tallerkensmækkeren som en kulinarisk stjerne. Vi nipper af de pyntelige spiselige blomster og fryder os over plantens lækre krydrede blade. Tallerkensmækker er med andre ord en smækkerlækker krydderplante - en fantastisk ingrediens samtidig med, at hele planten er flot især i køkkenhaven. Og man kan høste af den længe. På trods af, at tallerkensmækker Tropaeolum majus er hjemmehørende i Sydamerika, klarer den sig frem til frost endda endnu længere, hvis minusgraderne kun lige svirper en enkelt nat.


For et par uger siden skrev jeg om tallerkensmækker i min ugentlige klumme til Jysk Fynske Medier, og jeg opdaterede min opskrift på tallerkensmækkerpesto. Pestoopskriften skal også på bloggen her, fordi den er ny, og fordi der er tale om en pesto med et interessant alternativ: Græskarkerner i stedet pinjekerner. Græskarkerner er billigere end pinjekerner, samtidig er der ikke gået på kompromis med smagen - den er stadig fremragende. Vi har nydt tallerkensmækkerpestoen med ristede græskarkerner på friskkogt pasta her til aften, tallerkensmækkerpestoen er også virkelig god på brød eventuelt i en sandwich.

Du får opskriften på den nye pesto her:


Billig tallerkensmækkerpesto

Cirka ½ liter friske grønne tallerkensmækkerblade (presset godt sammen)
1-2 fed hvidløg
70 g græskarkerner
125 g parmesanost
1 ½ dl god olivenolie
1 spsk. friskpresset citronsaft
½ tsk. fint havsalt





Bred græskarkernerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist græskarkernerne i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 8 minutter. Lad græskarkernerne køle af. Skyl forsigtigt tallerkensmækkerbladene i koldt vand og lad dem dryppe af. Pil hvidløgsfeddene. Hæld alle ingredienser i en blender og hak til en passende konsistens. Smag til med lidt ekstra citronsaft og havsalt om nødvendigt.


Tip
Tallerkensmækker er kendt for at vokse hurtigt og ranke hen ad jorden. Planten kaldes også landløber, men til den lille have eller til krukker kan man vælge ikke rankende sorter, der arter sig kompakt.

Tallerkensmækker er spiselig blomsterpynt til salatskålen og til kager eller dessert.

Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en lækker krydret pebersmag. Bladenes krydrede duft og smag er ekstra intens om efteråret, du kan mærke duften, når du plukker.

Man kan riste modne tallerkensmækkerfrø og kværne dem som krydderi. Umodne tallerkensmækkerfrø kan syltes og bruges som kapers.

Tallerkensmækker er en lægeplante, den er antiseptisk og kan bruges på mindre skrammer. På grund af et højt indhold af C-vitamin er planten blevet spist mod skørbug. Når du spiser tallerkensmækker regnes den for at fremme sund hud og give smukt hår.

Vi skal passe på bierne, og de summer glade omkring tallerkensmækker og suger blomsternes nektar.

Hvis du vil have tidlig tallerkensmækker, kan planten forkultiveres i vindueskarmen eller i drivhuset i april. Tallerkensmækkerfrøene spirer i løbet af cirka 10 dage. Ved forkultivering er det bedst at satse på tørvepotter. De små tallerkensmækkerplanter har sprøde stilke og et rodsystem, der lider under omplantning, men dyrket i tørvepotter, kan de små planter sættes skånsomt i jorden. Tallerkensmækker udplantes, når der ikke længere er fare for frost. 

Sår man tallerkensmækker på friland, skal dagtemperaturen ikke være under 9 grader. Har man først haft tallerkensmækker i haven, kaster den rigeligt med frø og dukker gerne op af sig selv.

TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme, som udkommer med Jysk Fynske Mediers dagblade.

Flerårig kål og køkkenhave

Indsendt af
4 Kommentarer


I går talte jeg med Trine. Trine underviser unge på en `Grøn linje´, hvor de blandt andet arbejder med haveanlæg og plantekendskab. Trine ville høre, om hun sammen med nogle unge kunne besøge min have og få mit bud på, hvordan man dyrker sin have bæredygtigt og forsyner sin egen husholdning med sund høst af grøntsager, krydderurter, frugt og bær. Samtidig ville hun gerne have mig til at fortælle om, hvordan haven og arbejdet med jord og planter kan berige og styrke vores sind og virke helbredende, hvis psyken er udfordret eller gået i stykker. 

 Emnet er spændende, jeg arbejder meget med det og tager selvfølgelig vildt gerne imod, når unges interesse bevæger sig i retning af  bæredygtig havedyrkning og de kernekompetencer med helende egenskaber, der vækkes naturligt, når vi beskæftiger os med jord, planter og natur. 

PERMAKULTUR 
Under samtalen kom vi også til at tale om sidste uges klumme i magasinet Livsstil, som følger med Jysk Fynske Mediers dagblade. I min haveklumme skrev jeg om permakultur og flerårige grøntsager.

 Permakultur bygger på filosofien om at passe på vores jord og tage vare på hele økosystemet. Man tænker i bæredygtig økologisk dyrkning med fokus på at arbejde med naturen i stedet for imod den, og man sørger for, at der er god interaktion mellem levende organismer.

 Igennem et par år og med stigende entusiasme har jeg dyrket flerårige grøntsager i en del af min køkkenhave. De flerårige grøntsager er oplagte til permakultur, idet man fokuserer på det voksested, hvor plantens behov opfyldes. Man forstyrrer jorden mindst muligt, og her om foråret er arbejdet for eksempel som en væsentlig del ikke dedikeret til at gennemgrave eller fræse. Det er ikke nødvendigt, fordi man ikke behøver at begynde forfra. Regnorme og mikroorganismer kan stille og roligt mule rundt, leve og arbejde i fred, og man oplever den fordel, at man som haveejer yder en ret tilbagelænet indsats, fordi dyrkningen er nem.



Flerårig buskkål brassica oleracea var ramosa `Chou Daubenton´ er en af de rigtig gode flerårige grøntsager. Planten er stedsegrøn, bladene smukt blågrønne, de fanger dugdråber eller regn, og man høster året rundt. Almindelig kål er toårig; det vil sige planterne sætter blade første år, blomstrer andet år og dør. Flerårig buskkål blomstrer sjældent og er i stand til at sætte nye blade, man kan høste af adskillige år i træk. 

`Chou Daubenton´ bliver en stor og flot plante; cirka en meter høj og en meter bred. Levetiden for denne kål er 4 til 5 år, og skulle nogle skud blomstre i utide, skal man klippe dem af. Små skud med blomsterknopper er en delikatesse som miniaturebroccoli. De spæde stilke på skuddene minder i smagen om asparges. Bladene på `Chou Daubenton´ har en mild og rund kålsmag.

 Tip
Ved formering af flerårig kål tager man sideskud og sætter dem i potter med så- og priklemuld.
Placer gerne potterne i drivhuset og hold jorden fugtig. Når skuddene slår rødder pottes om efter behov, og når rodnettet er veludviklet, planter man på det blivende voksested fra forår til efterår. Min veletablerede `Chou Daubenton´ har også formeret sig selv ved naturlig aflægning. En kraftig stilk har lagt sig hen ad jorden og slået rødder. Flerårig buskkål `Chou Daubenton´ er utrolig nem at dyrke i god jord et solrigt sted i køkkenhaven. Planten kan rammes af kålsommerfuglens larver ligesom andre kål.




Kål og karotter



Gulerødder er ikke en flerårig afgrøde, men den milde vinter og det kolde forår har efterladt en sprød portion i jorden i køkkenhaven. Gulerødderne er guld nu, og hvis vi ikke når at spise dem, inden toppen begynder at gro, ender gulerødderne som en pryd med smukke blomstrende skærme, der virker som en magnet på nyttige insekter. Gulerodsrækken blev sået ved siden af mine flerårige grøntsager, og når jeg høster gulerødderne, kan jeg samtidig række ud efter lækre blade på den flerårige stedsegrønne buskkål `Chou Daubenton´, hvilket bliver til en skøn friskhøstet maj-salat.



Salat
Friskhøstede kålblade
Friske gulerødder

Marinade
God olivenolie
Hvid balsamico-eddike
Akaciehonning
Friskkværnet peber
Fint havsalt
Frisk timian

Marinaden blandes i forholdet 1 del olivenolie til 2 dele eddike og smages til med de øvrige ingredienser. Gør gulerødderne i stand, skær dem i tynde skiver og vend dem i marinaden. Skyl kålbladene i koldt vand, dup dem tørre og snit dem fint. Vend de fintsnittede kålblade i de marinerede gulerødder og server.
TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT


Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL, som udkommer med Jysk Fynske Mediers dagblade.

Birkesaft, skovbund og sødt uden sukker

Indsendt af
1 Kommentar


Endelig forår! Her ved mit skovløberhus er skovbunden et mylder af anemoner og rød hestehov, og med boremaskine og en særlig tappehane, driver vi drikkelse ud af de hvide birketræers sortmarmorerede stammer, når safterne stiger i marts til april. Det er effektivt. De bedste træer smider over en liter i døgnet, indtil saftstigningen stagnerer ved løvspring



Find et godt træ
Jeg tapper birkesaft fra birketræerne i skoven, der omgiver vores hus, og jeg bruger et sundt ikke alt for ungt træ, stammen bør være mindst 25 centimeter i diameter. Hvis man ikke har birketræer på sin egen grund, er det nødvendigt at spørge om lov til at tappe. 

Når man har fundet et tilpas stort birketræ, borer man et hul med passende diameter to til fem centimeter ind i træet. Sørg for at hullet er skråstillet, så løber saften bedre. Hullet placeres rimelig tæt ved roden, man bør maksimalt etablere sit tappested 80 centimeter over jorden. Det er en god idé at skylle borehullet rent for savsmuld for eksempel ved at sprøjte vand ind i hullet med en sprayflaske. 

 Saften løber fra borehullet med det samme, og den strømmende saft skal være krystalklar, er den ikke det, må man finde et andet sted på træet at tappe fra eller benytte et helt andet træ. Det er nemt at bruge en specialfremstillet tappehane, som fås i plastik eller messing. Tappehanen slåes ind i det forborede hul i birketræets stamme, og en fleksibel slange tilsluttes tappehanen, hvorefter saften løber ned i en beholder. Låg på beholderen er vigtigt, så saften holdes ren.  




Idet tapningen er etableret, skal opsamlingsbeholderen tjekkes en eller to gange om dagen, tømmes og saften bringes hjem til køkkenet. Den tappede saft sættes straks på køl og kan holde sig i cirka 5 dage i køleskabet. Birkesaften kan også fryses ned, hvilket øger holdbarheden til et år. Det er muligt at tappe fra samme birk flere forår i træk, men når tapningen er afsluttet ved løvspring, skal der bankes en træpløk i tappehullet. Pløkken skal slutte plant med barken. På den måde heler træet igen uden at tage skade af at være blevet tappet.

Sund eliksir
Birkesaft har man tappet langt tilbage i tiden, og den regnes for at have et helsebringende indehold af vitaminer og mineraler. Selve saften ligner og smager som vand, men med en smule sødme og et krydret strejf af muld og bark. Birkesaft kan drikkes ufortyndet, den kan tilsættes frugtsaft, man kan bruge birkesaft i bagværk eller desserter, og det er efterhånden en kendt sag, at birkesaft er blevet til ø-eventyret Skarøis. 

 I år har jeg eksperimenteret med at koge birkesaften ind til sirup ved at lade den simre ved svag varme. Siruppen har jeg brugt til at søde hjemmelavet marcipan med, hvorefter der er frembragt påskeæg af den birkesødede marcipan. 
Psst...

Opskriften på påskeæg af  hjemmelavet birkesødet marcipan overtrukket med hvid chokolade og pyntet med ristede hasselnødder, rå kakaonibs og kandiserede blå violer fra haven bringes i magasinet `Livsstil´, som følger med Jysk Fynske Mediers 13 dagblade i dag fredag eller i morgen lørdag  alt efter, hvor du bor.








Daddel-kakao-kage

 Et andet alternativ til sukker hører også til mine spritnye opskrifter. Daddel-kakao-kagen er god, hvis du skal arbejde i haven i weekenden, eller når vi når påske. Kagen er nem, sund, mættende, giver god energi og smager som en drøm. 

 Hvordan har du det egentlig med sunde kager? Jeg lover, at du med Daddel-kakao-kagen ikke mangler sukker!

270 g lækre tørrede dadler uden sten
2 bananer
150 g mandler
2 spsk. havregryn
½ tsk. bagepulver
3 spsk. god kakao 
2 æg

Pynt og prikken over i´et: 30 g kvalitetschokolade 70 procent.

Læg dadlerne i blød i koldt vand i en time. Blend havregryn og mandler og bland bagepulveret deri. Hæld vandet fra dadlerne og blend dadlerne sammen med banan. Kom havregryn- mandelmelet i en skål og tilsæt dadel- bananmassen og kakao. Rør æg i med ske til sidst.  Bred dejen ud i en lille bageform (21 x 21 centimeter) beklædt med bagepapir. Bag ved 175 grader varmluft (forvarmet ovn) i 30 minutter. Bræk chokoladen i små stykker og fordel dem på kagen, imens den endnu er lun. Når chokoladen smelter bredes den ud, og når chokoladen er stivnet, skæres kagen i firkanter.

OPDATERING: På Instagram har Lis Fog skrevet til mig, at hun har bagt Daddel-kakao-kagen med glutenfri havregryn, så den kan bruges som glutenfrit bagværk. Tusinde tak for det rigtig gode tip Lis @vibeknit 


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


Leveret af Blogger.