Det mørkner, og om lidt tænder vi tredje adventslys i skovløberhuset. Jeg har hentet en kvist mistelten til pynt på stagen. Mistelten har vi rigeligt af. Flere træer i min have er uden overdrivelse invaderet. Det ville ikke kunne ses, om jeg klippede kviste til samtlige af husets åbninger og døre! Lidt tættere på juleaften binder jeg et kæmpebundt mistelten og hænger det på hoveddøren.

Blogindlægget er i dag julelæsning tilsat et par opskrifter, der er i sving i mit køkken lige nu. Så hæng på med lidt stemning, en juleblomst og en anelse overvejelser om livet. Og måtte du have lyst til at læse endnu mere, adventsblogger jeg på Drivhusklubben her.






Kerneliv
Der findes nogle – ikke mange, men en lillebitte bevægelse af danskere, der vælger at drage af og bosætte sig i de dybe svenske skove.

I de dybe svenske skove findes tomme rødmalede træhuse blandt birkestammer, fyr, gran og urfugle, og disse huse kan man leje. Brændekomfurer buldrer, og de røde ødegårde sender røg op af skorstenen på steder, hvor brænde er en virkelig vigtig del af hverdagen. Husene fungerer på det basale plan, men samtidig trænger de til en kærlig hånd, fordi de har stået ubeboede så længe.

En masse moderne bekvemmeligheder undværes i de genindtagede arketypiske svenskrødmalede træhuse i skoven, men det er meningen. Bekvemmeligheder er bevidst skrællet af, selvom livet leves der hele året, og lige nu står den svenske kernedrøm overfor vinter, som givetvis bliver en udfordring. Meterhøj sne skubbes visse steder til side, så man kan køre på vejen, selvom det er inde i en skov, andre steder må forceres på gåben for at komme frem.

Helle
Drømmen om mere primitive boformer næres af manglende heller. Ro til fordybelse, fordi dagene går for stærkt. Og så er der forbruget, som er blevet skruet op. Nogen får trang til at stå af og gøre det almindelige mindre og vælge mere ud fra det, man selv synes og kan bestemme.

Med biler går man imidlertid ikke på kompromis, man skal trods alt være mobil. Udfordringen er, at gamle biler går i stykker, og det er trætteligt, når man står langt ude i en svensk skov. Jeg har kun kortvarigt været ramt af alderstyngede biler i mit liv ude på landet i en dansk skov. Men da vi flyttede hertil, var det en primitiv drøm, som på mange måder har kostet ufattelige mængder knofedt, og vi måtte sande, at een bil desværre ikke var nok. Nu er vi oven i købet nået til vinter, og kommer sneen, kan vi ikke køre frem og tilbage, vi må gå et par hundrede meter, hvilket kan være i sne til knæene, før vi kan køre videre. Det er småting. Måske bliver det i år, at vores gamle istandsatte Fergusontraktor – den tredje bil opgraderes med et dozerblad, som kan skrabe sne væk.

Mos og blomster
At bo i skoven eller langt ude på landet er med moderne øjne upraktisk, men det er smukt og giver en anden form for frihed. I dag skinner solen, det kommer den til resten af dagen, og jeg ved, at når solen går ned fanger de nøgne træstammer i skoven lyset, og barken lyser rødt som kobber.

Jeg har samlet mos. Det er altid nemt at finde noget til dekorationer. Det smukke bløde smaragdgrønne mos ligger for mine fødder få meter fra hoveddøren. Når det er jul, er det guld. Mosset bruges til mine tilplantede potter. Det kan være frostsikre potter udenfor, som ser kønne ud med det bløde grønne mosdække på jorden. Eller det kan være til potter indenfor, hvilket er sådan, det skal være i dag, fordi jeg har plantet amaryllis.





Amaryllis forekommer i mange varianter. Amaryllissen, vi dyrker til jul, er en afart af den vilde amaryllis, som vokser i Syd- og Mellemamerika, nogle steder spreder planten sig som ukrudt.

Amaryllis kan købes til jul. Min sprang ud præcis første december. Vil man selv drive løg frem, tager det seks til otte uger, men det er svært at ramme, at planten blomstrer til jul. Man bør plante amaryllisløget trangt – altså ikke i en for stor potte. Læg et godt dræn i bunden af potten og plant derefter løget i almindelig pottemuld. Vand godt og sæt potten mørkt og lunt. Når blomsterstænglen er cirka ti centimeter, sættes amaryllissen lyst i vindueskarmen. Vand forsigtigt gerne i underskålen ellers ovenfra uden at ramme blomsterløget.

Man kan gemme sin amaryllis. Når den er afblomstret, klippes blomsterstænglen af, bladene bliver siddende. Vand og gød forår og sommer og sæt potten tørt og køligt i sensommeren. Nu visner planten ned, hvorefter den skyder igen.

Tip
Amaryllis kaldes også ridderstjerne, hvilket er juleblomstens mest korrekte navn afledt af det latinske navn hippeastrum. I mit barndomshjem blev amaryllis kaldt fire verdenshjørner grundet stilkens fire blomster. Den ”rigtige” botaniske amaryllis er belladonnalilje amaryllis belladonna. Hvis man går rigtigt til værks, kan man have amaryllis i mange år. Planten har en hvileperiode på mindst tre til fire måneder.


Hjemmelavet marcipan
Cirka 120 gram






Hjemmelavet marcipan smager, så stjernerne synger på en blækblå frostklar nattehimmel. Jeg bruger almindelige økologiske mandler til marcipanen. Har du den ret hårdføre ferskenmandel Prunus x amygdalopersica - en krydsning imellem mandel og fersken i din have, skal du være opmærksom på, at ferskenmandler indeholder det giftige stof blåsyre, som gør, at de kun bør indtages i små mængder og skal have en speciel behandling med kogning ved god udluftning, inden de kan bruges til at spise.


½ dl vand
40 g lyst rørsukker
100 g mandler


Skold og smut mandlerne. Kog vand og sukker ind til en boblende sirup. Kør mandlerne grundigt i en minihakker. Hæld mandelmelet i en skål og tilsæt i en tynd stråle siruppen, imens der øjeblikkelig blandes, så siruppen æltes godt ind i mandelmelet.


Marcipangrantræer med matcha
10 styk






Min hjemmelavede marcipan er sprængfuld af mandler og med forholdsvis lidt sukker, så den nærmer sig sundhed. Jeg har eksperimenteret med at skrue op for sundheden ved at tilsætte den gode marcipan matcha-tepulver, på den måde bliver marcipanen tilmed grøn. Inspireret af skoven, jeg vågner op til hver dag, er den nåletræsgrønne marcipan formet som grantræer, og i årstidens anledning har sneen lagt sig på toppen.

100 g marcipan
1 lille tsk. grøn matcha-tepulver
15 g god mørk chokolade 70 procent
15 g god hvid chokolade

Ælt marcipanen med matcha-tepulver, så farven fordeles. Form små kegler af marcipanen og dyp bunden i smeltet mørk chokolade. Når den mørke chokolade har sat sig, smeltes den hvide chokolade, hvorefter den fordeles med en teske på toppen af grantræerne, så det ligner sne. Når den hvide chokolade har sat sig (jeg har haft fint held med at sætte træerne i køleskabet), kan skoven serveres.



TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL, som udkommer med Jysk fynske mediers 13 dagblade.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.



4 Kommentarer

  1. Sidder her en smuk solrig mandag morgen, og varmer mig ved dit dejlige indlæg. Tak for en god kickstarter! Kh Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pernille, tusinde tak for din søde kommentar! Meget dejligt at læse den :-)

      Kh Birgitte

      Slet
  2. Som altid et dejligt indlæg:-)
    Skønne ord og gode tanker. Tak
    Jeg har for første, men bestemt ikke sidste gang, lavet min egen økologiske marcipan. Den er skøn og smager fantastisk meget mere af marcipan. Og så er det tilmed let at lave. Og næsten sund. Eller i hvert fald sundere:-)
    Dine toppe ser dejlige ud.
    Jeg drømmer også om mistelten i haven, men har ikke haft helt med at så den ud endnu.
    Glædelig jul
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lotte, hvor er jeg glad for, at du giver dig tid til at skrive til mig. Tusinde tak! Og skønt, at du også er gået i gang med den gode hjemmelavede marcipan :-) Måske har du prøvet med mistelten sådan, som jeg nu beskriver, men det, jeg har erfaret, er, at mistelten hæfter godt på paradisæbletræer og røn.

      Kh Birgitte

      Slet

Leveret af Blogger.