Der har været livlig trafik i min have, idet vi har holdt et dejligt læserarrangement med Jysk Fynske Medier. Arrangementet afholdes fast efter sommerferien, fordi jeg hver uge skriver en artikel om min have og mit hverdagsliv til magasinet Livsstil, som følger med 13 dagblade. Artikler fra magasinet Livsstil deles jævnligt på Livsstils Facebookside her.
Jeg synes altid, det er spændende, hvor mange, der har lyst til at bevæge sig ud på landet til mig. Men alle pladser var hurtig optaget, da billetterne blev frigivet. Min mail begyndte at gløde - om jeg kunne være behjælpelig med at skaffe ekstrapladser? Og min altid nærværende og knusende dygtige redaktør
Hanne Frette gik i tænkeboks, måske skal der tildeles lidt flere pladser næste år.

Naturens små skatte
Når vi afholder læserarrangement er haven selvfølgelig i centrum, men jeg fortæller også om naturen og alt det spiselige, vi finder i levende hegn og i skoven.
Sæsonens første rørhatte, dukker gerne op i august, og som en glød i græsset stod dette smukke eksemplar i aftensolen. Rørhatten endte i køkkenet sydende på en pande, men inden forevigede yngstebarnet Frederikke fint, at den lå i min hånd.
Sæsonens første rørhatte, dukker gerne op i august, og som en glød i græsset stod dette smukke eksemplar i aftensolen. Rørhatten endte i køkkenet sydende på en pande, men inden forevigede yngstebarnet Frederikke fint, at den lå i min hånd.
Da vi flyttede ind i skovløberhuset for længe siden, var en del af planen at dyrke jorden.
Men jeg blev også overvældet af udvalget af spiselige vækster i naturen. Vilde hindbær, brombær og svampe var tilgængelige i mængder, jeg ikke havde drømt om. Og måske var det en særlig velkomst, at der få skridt
fra min have inde i skovbunden åbnede sig et paradis. Store Karl Johan-svampe stod skulder ved skulder, og vi
spiste så mange, at vi det efterår nåede grænsen for, hvad man orker at indtage
af en ting. Det gik samtidig op for mig, hvad det handler om, når man vælger modellen: At bo i naturen. Man får udvidet sit råderum for høst betragteligt
uden at røre en finger. Man skal hverken så, plante eller luge. Vild mad er genial!
Siden oplevelsen med myldrende Karl
Johan-svampe, er jagten på og tilberedningen af svampe blevet en del af syslerne i skovløberhuset. Der er ekstremt mange slags svampe, og en af danmarks bedste svampejægere var engang med mig i "min skov" for at
bestemme svampene. Alligevel har jeg ikke et
særlig udvidet spektrum til brug i maden. Jeg tager de spiselige slags
af rørhatte samt kantareller, fordi de er nemme at kende og hører til de bedste
at bruge.
Svampestederne svinger,
og udvalget er forskelligt ud fra tidspunkt, vejr, vind og årets generelle
beskaffenhed. En våd sommer efterfulgt af varme giver mange svampe i september.
Man er selvfølgelig meget opmærksom
på selve svampens udseende, men også på det sted, svampen vokser. Er det for
eksempel under løv- eller nåletræer på en skrænt, i græs eller på overdrev.
Som regel er det ikke svært at finde
svampene, når blot man tager ud på det tidspunkt, de typisk forekommer. Svampene
angribes imidlertid nemt af larver, de kan blive gnavet i af snegle eller
simpelthen være for svampede i konsistensen, hvis man ikke plukker dem i
et tilpas ungt stadie.
Tip
Rørhatte har rør under hatten i stedet for lameller. Rørhat-svampegruppen rummer
forskellige slags, de er lette at kende, og kun få er uspiselige
eller giftige. Generelt skal svampe tilberedes og ikke spises rå.
Blomster længe endnu
Ud over at nyde sensommeren i naturen, går tiden med lidt havearbejde. Mine elskede morgenfruer står i fuldt flor, og jeg forsøger at få dem til at blomstre "evigt".
Ud over at nyde sensommeren i naturen, går tiden med lidt havearbejde. Mine elskede morgenfruer står i fuldt flor, og jeg forsøger at få dem til at blomstre "evigt".
Når morgenfruerne visner, skal hovederne af. Deadheading er fast arbejde, når det gælder sommerblomster, hvis de skal blomstre indtil frost. Den vidunderlige cremefarvede morgenfrue penslet med mahogni på ydersiden af kronbladene er sorten `Sunny girl´.
TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.