Varmen er ikke længere bagende, vinden rører på sig, og man kan ikke rigtig være sikker på, i hvilken retning vejret vil gå. Rumlen i baggrunden tyder på torden, og en toning af horisonten til mere grå giver et fingerpeg om, at himlen pludselig kan lække. Efter mange dage stort set uden en dråbe vil regn gøre godt. Køkkenhaven tåler dårligt længere tids tørke, og georginerne, der er godt i gang med at blomstre, har det optimalt, hvis varmen ledsages af en byge ind imellem.

Sanselig have
De lange lyse stræk, hvor dagene er uendelige, er et sindbillede på sommer. Bedst, når man ikke tænker på, om man er ude eller inde, men bare dumper ned, hvor man har allermest lyst til at være.

Dufte i haven er en stor del af oplevelsen, og jeg var lidt ærgerlig over, at min store velduftende blå almindelige indianermynte Agastache foeniculum ikke dukkede op efter vinter. Jeg burde ellers være forberedt. Agastache foeniculum er vinterhårdfør, men hører til de kortlivede stauder, som ind imellem skal erstattes. Jeg har nu sået en ny i en mere rosa nuance og købt et eksemplar med intense blå blomster, der dufter som en drøm. Og så har jeg opdaget, at den gamle indianermynte faktisk nåede at så sig selv flittigt. Nu luger jeg et mylder af småplanter i bedet. 

Tidlig høst
Haven bringer altid overraskelser, men en af de største er en sanselig oplevelse af at have plukket friske sukkersøde ærter siden maj. Årsagen til de tidlige ærter er, at jeg kunne se, at ærterne var spiret i bælgene, da jeg ud på efteråret ville høste frø for at gemme sådsæd til næste sæson.

Disse spirede ærtefrø blev plantet i potter og sat i drivhuset, hvor de voksede videre og endte med at overvintre. De få frostdage, vi havde i vinterhalvåret, dækkede jeg ærteplanterne med bobleplast, ellers passede de sig selv, indtil jeg kunne begynde at vande i løbet af foråret. Og idet planterne kom ud på friland for foden af et stativ i april, var de klar til at slynge sig op ad de høje hasselstager og blomstre og sætte bælge.





Kulturarvsplanter
Ærter har været dyrket i Danmark siden bronzealderen, og min overvintrede ært er en gammel landrace-sort indsamlet og bevaret af  `Frøsamlerne´, der værner om gamle sorter. `Amandas høje ært´ er en kæmpe, der kan blive op til tre meter høj, og kendetegnet ved de gamle meget høje landracesorter, som der findes nogle stykker af, er, at ærteplanterne løber virkelig højt til vejrs og besidder en anseelig høstperiode, fordi planterne blomstrer og sætter bælge længe. `Amandas høje ært´ smager tilmed sødt og godt, og man kan nyde ærterne, selv når de svulmer velvoksne i bælgen. En ikke ubetydelig sidegevinst skal også nævnes: Blomsterne smukke.

Marvært
Forklaringen på overvintringen af mine ærter er ud over placering i drivhus i den milde vinter, at marvært – altså den slags, der bælges til grønærter, er en rimelig hårdfør vækst. Marvært kan sås tidligt allerede sidst i marts eller senere i april til juni. Det er en god ide at så flere hold ærter i løbet af sæsonen, og man kan sågar forsøge sig med efterårssåning til overvintring i drivhuset, som jeg havde held med sidste år.

Høje ærter sættes ved stativer, de kan slynge sig op ad. Lave ærter kan finde støtte i risede grene. Hvis man sår ærter fra tidligt forår til juni, kan der plukkes hele sommeren, og lige nu venter jeg på næste hold nemlig `Maries høje ært´, som skulle smage ligeså godt som Amandas. `Amandas høje ært´ høster jeg frø af i disse dage. På den måde er jeg selvforsynende med ærtefrø til næste år.




Tip
Kog grønne grøntsager uden låg, så beholder de den pæne farve. Vil man gerne gemme friskbælgede grønærter, fryses de ned med det samme. På den måde bevares den gode smag bedst. Lad nogle ærtebælge modne fuldt ud og tør og gem ærterne til såsæd til næste år. Ært Pisum sativum er en god kilde til C-vitamin og folinsyre. 

De gamle landracesorter af meget høje ærter finder du hos Frøsamlerne og på Fuglebjerggaard.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af dette blogindlæg er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


4 Kommentarer

  1. mojn Birgitte
    det er skønt at læse, at du også høster og gemmer frø til næste år... jeg gør det også, både fra sommerblomster, tomater og chili..
    - men den sort ærter som du har, må jeg lige have studeret lidt nærmere.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim, tak for din kommentar :-) Det er spændende med de gamle høje ærtesorter -prøv dem endelig. Og at samle frø fra haven giver rigtig meget mening!

      Kh Birgitte

      Slet
  2. Uhm, jeg elsker ærter og har altid høje ærter, så jeg kan få så mange som muligt på så lidt plads som muligt. Desuden elsker jeg at "gemme" mig inde i ærtebedet. Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal jeg lige forbi ærterne - og æde mig en pukkel til.. Heldigvis er der ikke andre i familien der elsker dem lige så højt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina, tak for din kommentar. Ja, det er utroligt, som man kan udvide sit råderum ved at lade planterne løbe i vejret. Desuden giver de høje planter en spændende have, som, jeg sagtens kan se, er god at gemme sig i!

      Kh Birgitte

      Slet

Leveret af Blogger.