I denne tid byder mine ture i haven og i skoven ikke på knitrende julevejr.
Tværtimod er mine mistelten omgivet af gråvejr, og taktfaste dryp laver ringe i vandet, hvor pytter i det fugtige vejr bliver
til små vintertriste søer. Alt tyder på, at vi får en rekordvarm
december i år.
Grantræet
Et lille stykke fra mit skovløberhus ligger der en rigtig skovsø. Søen er opstået efter gamle dages
gravearbejde med at skaffe tørv til brændsel. Nu er tørvegraven fyldt op med
vand til bredden, om sommeren kvækker frøer, der er små fisk i vandet, blishøns
sejler rundt, og ind imellem lander en svane. Man kan fortsætte om hjørnet, og hen
over den moseagtige skovvej er et lille grantræ blevet tvunget til jorden af kraftig
vind, som splintrede foden af stammen. Grenene op ad stammen er uskadte og
fuldstændig saftspændte, hvilket vidner om, at træet faldt for nylig.
Langs søbredden er der en samling høje nåletræer,
som gør den del af området mørkt og troldeagtig dystert, men ellers er skoven domineret
af bøg, og det væltede grantræ er kun omgivet af løvvækster, hvilket betyder
lys og luft og rig mulighed for, at både harer og små mus kan komme forbi.
Dengang grantræet stod på sin fod, kunne skovens
dyr, hvis de gjorde ophold, måske høre, hvad grantræet havde at sige. Og måske
havde grantræet barkepine af længsel, eller det opfangede saven i det fjerne, så det tænkte på, hvilke oplevelsesmættede
eventyr de nyfældede træer rundt omkring i skoven skulle til efter at være
styrtet til jorden. Og måske var grantræet fuld af boblende glæde og strittende
nåle af spænding, da stormen tog til, så det hujede med grenværket – lige
indtil stammen gav efter og knak. Med et suk sank det til jorden - slut med
tindrende drømme og slut med at ville andet end at stå i den smukke skov badet
i skiftende årstider, imens velkendte
venner kom forbi.
Nu ender grantræet som julepynt, fordi det er alt
for smukt til bare at blive liggende. Træet er desværre for højt til
skovløberhusets lavloftede stue, men de friske grene kan bruges til at pynte
med, og koglerne i særdeleshed er så dejlige at se på, hvad enten de plukkes eller
bliver på de mørkegrønne grangrene med nålenes sølvskær på bagsiden.
Fine kanelbrune grankogler med stearin
og lysevæge til at tænde op med.
Der er rigeligt med kønne kanelbrune harpiksfyldte
grankogler, og jeg har lagt dem til tørre og været i mine kreative gemmer, for
med en stump lysevæge, som fæstnes i skellene ved koglebunden, hvorefter jeg dypper
koglebunden med vægen i en smule stearin fra gemte lysestumper, der er smeltet over vandbad, bliver koglerne fine
til optænding i brændeovnen – dekorative og effektive, når ilden skal danse om velvoksne
brændeknuder i juledagene, som, man godt kan drømme om, bliver pudret med lidt sne.
Julens smukkeste æble
Det er en glæde at pynte op til jul med fund fra naturens skatkammer, og i år er en særlig drøm gået i opfyldelse. Jeg har nemlig stræbt efter at plukke julens æble fra mit eget træ, og endelig gik pigeonæbletræet næsten
i knæ på grund af tætbehængte grene. I oktober blev træet lettet for sin byrde,
da pigeonerne forsigtigt blev plukket ned, og det holdbare æble er den bedste
æblesort, jeg ved, i december. Pigeonæblerne er vidunderlige at pynte med –
røde og blanke. Æblet er aromatisk uden lige - ikke mindst, fordi det er hentet
i min egen økologiske have.
Historisk set har man dyrket flere typer pigeonæbler og ikke kun den rosenrøde slags. `Ildrød Pigeon´ kom i handlen sidst i 1800-tallet, og sorten kan føres tilbage til et træ, der voksede på Fyn. Pigeonæblet er kendt for sin gode holdbarhed, men det modner også sent. I gamle dage blev pigeonæbler hængt på juletræet.
Historisk set har man dyrket flere typer pigeonæbler og ikke kun den rosenrøde slags. `Ildrød Pigeon´ kom i handlen sidst i 1800-tallet, og sorten kan føres tilbage til et træ, der voksede på Fyn. Pigeonæblet er kendt for sin gode holdbarhed, men det modner også sent. I gamle dage blev pigeonæbler hængt på juletræet.
Årets høst af smukke rosenrøde pigeonæbler er god. Når pigeonerne er plukket, kan man brede dem ud og lade dem eftermodne i solen. I min have står pigeonæbletræet lyst, men i læ, og æblerne fik lov til at hænge og fange solen, til de havde fået den rigtige røde farve. Pigeonæblet er holdbart og tæt forbundet med jul.
Tip
`Pigeon´ har ikke ry for at være et nemt træ at dyrke, det kan blive angrebet af sygdom især
skurv. Nogle æblesorter bærer æbler hvert andet år, sådan er `Pigeon´. De år, hvor høsten er rigelig, anbefales det at tynde ud i frugten for at skåne træet.
Lige nu er lageret af marcipan på det højeste i mit køkken, og de bagte
æbler er soulfood og tilmed lynhurtige at frembringe. Små røde pigeonæbler giver en god
balance mellem sødt fyld og aromatisk kridhvidt frugtkød. Du kan naturligvis
bage æbler af andre sorter end `Pigeon´, det skal blot være et aromatisk æble.
En anden sort vil muligvis betyde en lille ændring i bagetid.
6
pigeonæbler
Fyld
60 g ren rå marcipan
25 g blødt smør
25 g grofthakkede hasselnøddekerner
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. honning
25 g blødt smør
25 g grofthakkede hasselnøddekerner
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. honning
Vask
æblerne og fjern kernehus og stilk – jeg bruger en kernehusudstikker. Ælt alle
ingredienser til fyldet sammen. Fordel fyldet i æblerne. Smør et ildfast fad
med lidt smør. Sæt æblerne i det ildfaste fad og bag ved 180 grader varmluft
i cirka 25 minutter. Server med god vaniljeis eller cremefraiche.
Med en stor tak for, at du besøger min blog, sender jeg de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til dig og dine kære.
Kh Birgitte
TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT
Blogindlægget er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.