En rigtig god høst til jul

Indsendt af
4 Kommentarer


I denne tid byder mine ture i haven og i skoven ikke på knitrende julevejr. Tværtimod er mine mistelten omgivet af gråvejr, og taktfaste dryp laver ringe i vandet, hvor pytter i det fugtige vejr bliver til små vintertriste søer. Alt tyder på, at vi får en rekordvarm december i år.





Grantræet
Et lille stykke fra mit skovløberhus ligger der en rigtig skovsø. Søen er opstået efter gamle dages gravearbejde med at skaffe tørv til brændsel. Nu er tørvegraven fyldt op med vand til bredden, om sommeren kvækker frøer, der er små fisk i vandet, blishøns sejler rundt, og ind imellem lander en svane. Man kan fortsætte om hjørnet, og hen over den moseagtige skovvej er et lille grantræ blevet tvunget til jorden af kraftig vind, som splintrede foden af stammen. Grenene op ad stammen er uskadte og fuldstændig saftspændte, hvilket vidner om, at træet faldt for nylig.

Langs søbredden er der en samling høje nåletræer, som gør den del af området mørkt og troldeagtig dystert, men ellers er skoven domineret af bøg, og det væltede grantræ er kun omgivet af løvvækster, hvilket betyder lys og luft og rig mulighed for, at både harer og små mus kan komme forbi.

Dengang grantræet stod på sin fod, kunne skovens dyr, hvis de gjorde ophold, måske høre, hvad grantræet havde at sige. Og måske havde grantræet barkepine af længsel, eller det opfangede saven i det fjerne, så det tænkte på, hvilke oplevelsesmættede eventyr de nyfældede træer rundt omkring i skoven skulle til efter at være styrtet til jorden. Og måske var grantræet fuld af boblende glæde og strittende nåle af spænding, da stormen tog til, så det hujede med grenværket – lige indtil stammen gav efter og knak. Med et suk sank det til jorden - slut med tindrende drømme og slut med at ville andet end at stå i den smukke skov badet i skiftende årstider,  imens velkendte venner kom forbi.

Nu ender grantræet som julepynt, fordi det er alt for smukt til bare at blive liggende. Træet er desværre for højt til skovløberhusets lavloftede stue, men de friske grene kan bruges til at pynte med, og koglerne i særdeleshed er så dejlige at se på, hvad enten de plukkes eller bliver på de mørkegrønne grangrene med nålenes sølvskær på bagsiden.


   Fine kanelbrune grankogler med stearin 
  og lysevæge til at tænde op med.

Der er rigeligt med kønne kanelbrune harpiksfyldte grankogler, og jeg har lagt dem til tørre og været i mine kreative gemmer, for med en stump lysevæge, som fæstnes i skellene ved koglebunden, hvorefter jeg dypper koglebunden med vægen i en smule stearin fra gemte lysestumper, der er smeltet over vandbad, bliver koglerne fine til optænding i brændeovnen – dekorative og effektive, når ilden skal danse om velvoksne brændeknuder i juledagene, som, man godt kan drømme om, bliver pudret med lidt sne.

 Julens smukkeste æble
Det er en glæde at pynte op til jul med fund fra naturens skatkammer, og i år er en særlig drøm gået i opfyldelse. Jeg har nemlig stræbt efter at plukke julens æble fra mit eget træ, og endelig gik pigeonæbletræet næsten i knæ på grund af tætbehængte grene. I oktober blev træet lettet for sin byrde, da pigeonerne forsigtigt blev plukket ned, og det holdbare æble er den bedste æblesort, jeg ved, i december. Pigeonæblerne er vidunderlige at pynte med – røde og blanke. Æblet er aromatisk uden lige - ikke mindst, fordi det er hentet i min egen økologiske have.



Historisk set har man dyrket flere typer pigeonæbler og ikke kun den rosenrøde slags. `Ildrød Pigeon´ kom i handlen sidst i 1800-tallet, og sorten kan føres tilbage til et træ, der voksede på Fyn. Pigeonæblet er kendt for sin gode holdbarhed, men det modner også sent. I gamle dage blev pigeonæbler hængt på juletræet.





 Årets høst af smukke rosenrøde pigeonæbler er god. Når pigeonerne er plukket, kan man brede dem ud og lade dem eftermodne i solen. I min have står pigeonæbletræet lyst, men i læ, og æblerne fik lov til at hænge og fange solen, til de havde fået den rigtige røde farve. Pigeonæblet er holdbart og tæt forbundet med jul.

 Tip
 `Pigeon´ har ikke ry for at være et nemt træ at dyrke, det kan blive angrebet af sygdom især skurv. Nogle æblesorter bærer æbler hvert andet år, sådan er `Pigeon´. De år, hvor høsten er rigelig, anbefales det at tynde ud i frugten for at skåne træet. 



Bagte pigeonæbler


Lige nu er lageret af marcipan på det højeste i mit køkken, og de bagte æbler er soulfood og tilmed lynhurtige at frembringe. Små røde pigeonæbler giver en god balance mellem sødt fyld og aromatisk kridhvidt frugtkød. Du kan naturligvis bage æbler af andre sorter end `Pigeon´, det skal blot være et aromatisk æble. En anden sort vil muligvis betyde en lille ændring i bagetid.

6 pigeonæbler

Fyld
60 g ren rå marcipan
25 g blødt smør 
25 g grofthakkede hasselnøddekerner
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. honning                                                              

Vask æblerne og fjern kernehus og stilk – jeg bruger en kernehusudstikker. Ælt alle ingredienser til fyldet sammen. Fordel fyldet i æblerne. Smør et ildfast fad med lidt smør. Sæt æblerne i det ildfaste fad og bag ved 180 grader varmluft i cirka 25 minutter. Server med god vaniljeis eller cremefraiche.



Med en stor tak for, at du besøger min blog, sender jeg de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til dig og dine kære.

Kh Birgitte


 TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Blogindlægget er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Leveret af Blogger.