En rigtig god høst til jul

Indsendt af
4 Kommentarer


I denne tid byder mine ture i haven og i skoven ikke på knitrende julevejr. Tværtimod er mine mistelten omgivet af gråvejr, og taktfaste dryp laver ringe i vandet, hvor pytter i det fugtige vejr bliver til små vintertriste søer. Alt tyder på, at vi får en rekordvarm december i år.





Grantræet
Et lille stykke fra mit skovløberhus ligger der en rigtig skovsø. Søen er opstået efter gamle dages gravearbejde med at skaffe tørv til brændsel. Nu er tørvegraven fyldt op med vand til bredden, om sommeren kvækker frøer, der er små fisk i vandet, blishøns sejler rundt, og ind imellem lander en svane. Man kan fortsætte om hjørnet, og hen over den moseagtige skovvej er et lille grantræ blevet tvunget til jorden af kraftig vind, som splintrede foden af stammen. Grenene op ad stammen er uskadte og fuldstændig saftspændte, hvilket vidner om, at træet faldt for nylig.

Langs søbredden er der en samling høje nåletræer, som gør den del af området mørkt og troldeagtig dystert, men ellers er skoven domineret af bøg, og det væltede grantræ er kun omgivet af løvvækster, hvilket betyder lys og luft og rig mulighed for, at både harer og små mus kan komme forbi.

Dengang grantræet stod på sin fod, kunne skovens dyr, hvis de gjorde ophold, måske høre, hvad grantræet havde at sige. Og måske havde grantræet barkepine af længsel, eller det opfangede saven i det fjerne, så det tænkte på, hvilke oplevelsesmættede eventyr de nyfældede træer rundt omkring i skoven skulle til efter at være styrtet til jorden. Og måske var grantræet fuld af boblende glæde og strittende nåle af spænding, da stormen tog til, så det hujede med grenværket – lige indtil stammen gav efter og knak. Med et suk sank det til jorden - slut med tindrende drømme og slut med at ville andet end at stå i den smukke skov badet i skiftende årstider,  imens velkendte venner kom forbi.

Nu ender grantræet som julepynt, fordi det er alt for smukt til bare at blive liggende. Træet er desværre for højt til skovløberhusets lavloftede stue, men de friske grene kan bruges til at pynte med, og koglerne i særdeleshed er så dejlige at se på, hvad enten de plukkes eller bliver på de mørkegrønne grangrene med nålenes sølvskær på bagsiden.


   Fine kanelbrune grankogler med stearin 
  og lysevæge til at tænde op med.

Der er rigeligt med kønne kanelbrune harpiksfyldte grankogler, og jeg har lagt dem til tørre og været i mine kreative gemmer, for med en stump lysevæge, som fæstnes i skellene ved koglebunden, hvorefter jeg dypper koglebunden med vægen i en smule stearin fra gemte lysestumper, der er smeltet over vandbad, bliver koglerne fine til optænding i brændeovnen – dekorative og effektive, når ilden skal danse om velvoksne brændeknuder i juledagene, som, man godt kan drømme om, bliver pudret med lidt sne.

 Julens smukkeste æble
Det er en glæde at pynte op til jul med fund fra naturens skatkammer, og i år er en særlig drøm gået i opfyldelse. Jeg har nemlig stræbt efter at plukke julens æble fra mit eget træ, og endelig gik pigeonæbletræet næsten i knæ på grund af tætbehængte grene. I oktober blev træet lettet for sin byrde, da pigeonerne forsigtigt blev plukket ned, og det holdbare æble er den bedste æblesort, jeg ved, i december. Pigeonæblerne er vidunderlige at pynte med – røde og blanke. Æblet er aromatisk uden lige - ikke mindst, fordi det er hentet i min egen økologiske have.



Historisk set har man dyrket flere typer pigeonæbler og ikke kun den rosenrøde slags. `Ildrød Pigeon´ kom i handlen sidst i 1800-tallet, og sorten kan føres tilbage til et træ, der voksede på Fyn. Pigeonæblet er kendt for sin gode holdbarhed, men det modner også sent. I gamle dage blev pigeonæbler hængt på juletræet.





 Årets høst af smukke rosenrøde pigeonæbler er god. Når pigeonerne er plukket, kan man brede dem ud og lade dem eftermodne i solen. I min have står pigeonæbletræet lyst, men i læ, og æblerne fik lov til at hænge og fange solen, til de havde fået den rigtige røde farve. Pigeonæblet er holdbart og tæt forbundet med jul.

 Tip
 `Pigeon´ har ikke ry for at være et nemt træ at dyrke, det kan blive angrebet af sygdom især skurv. Nogle æblesorter bærer æbler hvert andet år, sådan er `Pigeon´. De år, hvor høsten er rigelig, anbefales det at tynde ud i frugten for at skåne træet. 



Bagte pigeonæbler


Lige nu er lageret af marcipan på det højeste i mit køkken, og de bagte æbler er soulfood og tilmed lynhurtige at frembringe. Små røde pigeonæbler giver en god balance mellem sødt fyld og aromatisk kridhvidt frugtkød. Du kan naturligvis bage æbler af andre sorter end `Pigeon´, det skal blot være et aromatisk æble. En anden sort vil muligvis betyde en lille ændring i bagetid.

6 pigeonæbler

Fyld
60 g ren rå marcipan
25 g blødt smør 
25 g grofthakkede hasselnøddekerner
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. honning                                                              

Vask æblerne og fjern kernehus og stilk – jeg bruger en kernehusudstikker. Ælt alle ingredienser til fyldet sammen. Fordel fyldet i æblerne. Smør et ildfast fad med lidt smør. Sæt æblerne i det ildfaste fad og bag ved 180 grader varmluft i cirka 25 minutter. Server med god vaniljeis eller cremefraiche.



Med en stor tak for, at du besøger min blog, sender jeg de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til dig og dine kære.

Kh Birgitte


 TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Blogindlægget er baseret på min ugentlige klumme i LIVSSTIL/ Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

London i efterårsdragt

Indsendt af
4 Kommentarer






Det er blevet stille søndag, og efterårsferien er så småt ved at rinde ud. Vi har tilbragt en del af vores ferie i London i lunt vejr uden regn og med en masse gode oplevelser for hele familien på fire, og derfor er dagens blogindlæg pakket med et par tips. 

Vi boede i Bayswater-området med Hyde Park som nabo og nåede at prøve to hoteller: Commodore Hotel og Lancaster Gate Hotel, idet der havde været en vandskade på det ene. Lancaster Gate Hotel kårer vi som det mest komfortable, men det er også dyrest. 

At spise i området på Queens Way, hvor restauranter ligger som perler på snor, er decideret pebret, og der er langt bedre måltider at finde et par tube-stop væk. For eksempel i Notting Hill, hvor Jamie Oliver har den lækre restaurant Recipease med en spændende køkkenskole, man kan følge med i, imens man spiser, samt et velassorteret udvalg af madvarer og køkkenremedier, der slet ikke er til at stå for. Vi satte tænderne i stenovnsbagt pizza bianca med spinat, karamelliserede løg og gedeost og veltillavede burgere af formidabel kvalitet. Ældstebarnet Signe og jeg var ydermere vilde med stedets `Green tea lemonade´ med ingefærsirup og danskvand.








I den østlige del af London ligger en lille gade `Redchurch Street´, jeg tidligere har rundet på et par blogs, og ønsket om at komme derhen var brændende. Området er kreativt og levede op til forventningen med delikate cafeer og ovenud lækre shops, der fristende, så det svimlede. Yngstebarnet Frederikke faldt for et par håndlavede sko, og de kom med hjem! Jeg købte blandt andet Falcon-emalje hos den skønne eks- og interiørbutik Labour and Wait. Min bedre halvdel bevarede hovedet koldt og holdt sig indkøbsmæssigt i ro. Maden tog vi på peruviansk. Restauranten Andina Picanteria & Pisco Bar kan ikke anbefales nok. Det er muligt af få kød og fisk, men ellers er retterne vegetariske, og hele familien talte med én tunge: Måltidet var mundvandsdrivende godt.




Vel hjemme igen plukkede jeg hindbær i haven i meget fugtigt vejr, og måske er lørdagens høst årets sidste. Uanset, hvor årstidens strømninger bærer os hen, synes jeg, at de smagsfortættede sidstpåsæsonen-bær af hindbærsorten `Autumn Bliss´ tog sig smukt ud i et af mine nye top-anvendelige og lækkert landlige emaljefade, som jeg forestiller mig at bruge til alt mulig godt. Emaljefadene kan også gå i ovnen. 







Hindbærrene kan passende simres til marmelade i en gryde på komfuret, og marmeladen har jeg netop ladet omslutte af efterårsagtige mørdejsnøddebunde i min seneste klumme i magasinet `Livsstil´, som udkommer hver fredag i de seks aviser: Fyens Stiftstidende, Jydske Vestkysten, Fredericia Dagblad, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad.

Opskriften på hindbærsnitter får du her - jeg håber, du er blevet inspireret.

Med de bedste efterårshilsener fra
Birgitte

Hindbærsnitter med nøddebund

150 g hvedemel
50 g hasselnøddekerner
75 g koldt smør
Korn af 1 vaniljestang
4 spsk sukker
1 knsp salt
3 spsk kold fløde

God gerne hjemmelavet hindbærmarmelade.
Flormelis til glasur.

Hak hasselnødderne helt fint i en blender. Bland hvedemel, hasselnøddemel, sukker, vanilje og salt og smuldr smørret deri. Saml dejen med kold fløde. Lad dejen hvile i en halv time i køleskabet. Rul dejen ud på et meldrysset bord – cirka 60 centimeter i længden og cirka 10 centimeter bredt. Del dejen i to – hvert stykke 30 centimeter langt. Læg stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 12 minutter. Lad kagebundene køle af og læg dem sammen med hindbærmarmelade. Bred glasur ud på toppen, lad glasuren stivne et øjeblik og skær med en meget skarp kniv kagerne ud i en bredde på cirka 6 centimeter. Jeg pyntede med friske hindbær og lidt hindbærstøv.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT 

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Svaret på alle bønner.

Indsendt af
Ingen kommentarer


Den forgangne weekend bød på sol og regn og passende aktiviteter dertil. På en regnvejrsdag er det godt at gå på museum, og da det efterhånden er et par år siden, vi sidst besøgte Johannes Larsen Museet, måtte indtrykket opfriskes. 

Fynbomaleren Johannes Larsen havde sit kunstneriske virke i et pragtfuldt inspirerende hus i Kerteminde. Hele stedet emmer af kærlighed til det smukke - i særdeleshed naturen, og sidstnævnte var kunstnerens yndlingsmotiv. Billeder af dyr - levende i vigør og døde i "Nature morte" -  pryder museets vægge, og sarte akvareller på gulnet papir skildrer eventyr som HC Andersens: `Den grimme ælling´.

                                                       Kan du lægge æg? Spurgte hun.


Hjemme i haven er havebønne Phaseolus vulgaris en vigtig afgrøde, som høstes lige nu, hvilket tørvejrsdagen kunne bruges til. Bønner er ukomplicerede at dyrke, og man har uden store anstrengelser nok til både frisk brug og fryseren.

                    Gule voksbønner er en delikatesse, og et stativ med dem giver et godt afkast. 
Man kan dyrke lave, buskede bønner med en højde på op til 45 centimeter eller klatrende stangbønner, som når en højde på op til 3 meter. Sidstnævnte er mine foretrukne, idet stangbønner sparer plads i køkkenhaven, er dekorative, og de er nemme at gå til, når der skal plukkes. Høsttiden er også mere langsstrakt, når det gælder stangbønner fremfor buskbønner. Plukker man flittigt, kan der høstes længe af bønnerne på et stangsbønnestativ.

Havebønner sår man i juni. Jeg forkultiverer bønnerne i drivhuset, og jeg anvender tørvepotter af den lidt større slags, fordi bønnefrøene er store. Spiretemperaturen for bønner skal være mindst 18 grader, og jeg sigter efter, at vejrudsigten melder varme, idet bønnefrøene da spirer hurtigt - de er gerne i gang i løbet af en uge. Sådybden er cirka 5 centimeter, og bønnerne kan efter en kort periode, hvor de får lov til at vokse lidt til, plantes ud i køkkenhaven.

Man kan også så bønnerne ude. Ved såning på voksestedet, må nattemperaturen ikke krybe under 7 grader. Ved udendørssåning spirer bønnerne i løbet af 2 til 3 uger.

Dyrk bønner et solrigt og veldrænet sted i læ. Gødskning er ikke særlig påkrævet, idet bønneplanten har kvælstofopsamlende bakterier, der sidder som små knolde på rødderne.

En sidste rigtig god ting ved bønner er, at de stort set ikke angribes af sygdomme. Bønner er simpelthen en fantastisk nem afgrøde, som også er en drøm at dyrke for nybegyndere i haven.

Kog dem godt
Voksbønne og grøn havebønne inklusiv den blå bønne (som bliver grøn, når den tilberedes) skal  gennemkoges og ikke serveres rå eller halvrå. Rå bønner indeholder lektiner, som er et naturligt giftstof, man kan blive syg af. Det samme gælder tørrede bønner. De skal udblødes i vand i 10 til 12 timer, hvorefter vandet kasseres, og bønnerne koges møre i friskt vand.

Skal bønnerne gemmes i fryseren, blancheres de. Sænk friske bønner ned i spilkogende vand i 2 til 3 minutter, køl dem derefter hurtigt af i koldt vand, lad dem dryppe af og frys de blancherede bønner ned i fryseposer.

Jeg høster en masse bønner i køkkenhaven. Men jeg lader også et par bælge af hver sort sidde. På den måde kan der høstes fuldmodne bælge i løbet af efteråret. Bælgene tørres, og frøene anvendes til næste års såsæd.



                 Et par yndlingssorter: Blå stangbønne `Blauhilde´, grøn stangbønne `Neckarkönigin´og 
                 gul voksbønne `Neckargold´.  
Tip 
Går vi bagud i tiden, blev bønner dyrket så langt tilbage som i bronzealderen. Er man bidt af gamle vækster, kan man finde historisk kim i form af interessante gamle bønnesorter. De gamle sorter er gode at tage frø af. På den måde kan havebønnerne fra frø til plante bunde i selvforsyning.
TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT 

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Den gode nyhed og nedslag fra himlen.

Indsendt af
4 Kommentarer


For nylig - under overskriften `Den gode nyhed´ var en bedårende ny tallerkensmækker omdrejningspunkt i min ugentlige klumme i magasinet Livsstil, som hver fredag følger med Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Jydske Vestkysten, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad. Du kan læse med her - om mit byhavebesøg i Århus Ø, om den vidunderlige rosa tallerkensmækker `Purple Emperor´, som forhandles af Impecta, og slutteligt skal du høre, hvad der sidenhen skete. Idyllen er nemlig brudt. Den rosa tallerkensmækker er ingenlunde skøn mere. 


Solsikkerne folder sig ud, og haven har blomstrende roser, duftende krydderurter og i det hele taget en masse grønt, vi kan spise. Tiden i haven er varieret, men lige nu er den god. God tid med dage, som kun handler om have, hvis det er dét, jeg har lyst til. På sådanne dage bliver haven til jordens mest nærværende sted, og tankestrømmen, som altid er der, finder pludselig sin egen ro.

I den moderne verden er en have ikke nødvendig for at få mad. Alligevel rører havelivet ved noget essentielt. Og da jeg i ugens løb var væk fra min egen landhave for at besøge haver i byen, emmede tilplantede pallekasser i en ørken af beton og cement af grønt liv, som tilmed er udvidet til at være vertikalt hængt.

Byhaven med tilplantede kasser på jorden og vægge med hængende haver bryster sig af at udklække bybønder, og mit møde med to unge kvinder, som i fællesskab passer deres pallekasser med planter til perfektion, var overbevisende. Kornblomster møder kål i deres kasser, og de høster salat og har spændstige porer på vej.  

Imens pigerne fyldte vandkander flere gange og lod deres afgrøder overbruse i sommersolen, talte de et øjeblik om planterne, og de lo lidt, men ellers mælede de ikke et ord. Begge var i deres egen lille haveverden – i en grøn verden som mennesker, og bagefter tog de deres cykler og kørte hjem.

Sikker succes
Den nye spændende byhave, jeg besøgte, ligger på molen på kanten af Århusbugten, og den indeholder alle hånde grøntsager, men haveglæden omfatter også blomster, og to fremtrædende sommerblomster dominerer stedet med gult og orange: Tallerkensmækker og solsikke.

Solsikke og tallerkensmækker er oplagt at dyrke, hvis man er nybegynder i haven, og er der børn med, elsker de at se solsikkerne løbe i vejret, og rankende tallerkensmækker tage turen hen ad jorden. Men er man ikke længere nybegynder, får man måske lyst til, at netop disse to planter besidder et andet udtryk end "pang". Derfor er sortimentet med krasse farver i min have skiftet ud med solsikker i cremegult og afdæmpede tallerkensmækkere i smagfulde farver.

Lige i øjet
Senest - og som en stor nyhed er der på det svenske marked dukket en tallerkensmækker op, som er renset for orange. Farven er vidunderlig, og det ekstra sjove er, at farven rosa optræder i den skønneste lyse nuance. Der fremkommer også mørkrosa slags, men rigtig mange af de planter, jeg såede i foråret, folder sig netop nu ud i lyserødt. Jeg var lidt spændt på, om skønheden overgik grovilligheden, men sådan er det ikke. Den smukke Tropaeolum majus  `Purple Emperor´ er frodig og præcis lige så nem at dyrke, som tallerkensmækker skal være.

Man kan forkultivere tallerkensmækker i vindueskarmen eller drivhuset i april, frøene spirer i løbet af cirka 10 dage. Ved forkultivering er det bedst at anvende tørvepotter. De små tallerkensmækkerplanter har sprøde stilke og et rodsystem, der lider under omplantning, med mindre de står i tørvepotter, som skånsomt sættes i jorden. 

 Tallerkensmækker udplantes, når der ikke længere er fare for frost. Sår man tallerkensmækker på friland, skal dagtemperaturen ikke være under 9 grader. Har man tallerkensmækker i haven, sår planten villigt sig selv.

Blade, blomster og frø
Tallerkensmækkerblomster kan pynte i salatskålen og på kager eller dessert. Man kan også riste modne tallerkensmækkerfrø og kværne dem som krydderi. Umodne tallerkensmækkerfrø kan syltes og bruges som kapers. Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en lækker krydret pebersmag. 

 Ud over at være lækker til kulinarisk brug, er tallerkensmækker en antiseptisk lægeplante. Den kan bruges på mindre skrammer og på grund af et højt indhold af C-vitamin er planten blevet spist mod skørbug. Sidst, men ikke mindst regnes tallerkensmækker for at fremme sund hud og smukt hår.


Tallerkensmækkerpesto med mandler
Jeg bruger gerne de saftige grønne tallerkensmækkerblade i sandwich eller hjemmelavede burgere, men intet slår tallerkensmækkerpesto - en pesto, jeg frembringer i forskellige varianter, smagen er forrygende. I dag får du min nye opskrift med grønne tallerkensmækkerblade tilsat ristede mandler. Et stort plus ved tallerkensmækker i pesto er den lange sæson. Man kan høste blade frem til oktober eller november, når haven for alvor rammes af frost.

Cirka ½ liter friske grønne tallerkensmækkerblade
1-2 fed hvidløg
70 g mandler
125 g parmesanost
1 dl god olivenolie
1 spsk citronsaft
½ tsk fint havsalt


Skold og smut mandlerne, rist dem på en tør pande og lad dem køle af. Skyl tallerkensmækkerbladene i koldt vand og lad dem dryppe af. Pil hvidløgsfeddene. Hak alle ingredienser i en blender til en passende konsistens.





Små grå
Beklageligvis er både tallerkensmækkerblomsterne i bedet og den velsmagende pesto på tallerkenen blegnet i august, hvor planterne fortsat burde være på det højeste. Jeg står måbende tilbage, og grunden er et enormt nedslag af skulpesnudebiller, som på rekordtid - altså ganske få dage - har forvandlet det vidunderlige rosa tallerkensmækkerhav til en slagmark. 




Skulpesnudebillerne kommer fra raps, og herude på landet søger billerne lige nu ind i haverne i millionvis til stor ærgrelse, fordi de spiser alle korsblomstrende planter herunder kål, radiser, min frodige grønne brøndkarse samt tallerkensmækker, som ikke er korsblomstrende, men gerne rammes af samme skadedyr som kål. 

Jeg vælger at tro på, at der er håb. Der kan endnu høstes lidt ubeskadigede blade til pesto, og jeg skimter små friske tallerkensmækkerblade på vej i bunden af missæren. Altså beder jeg til, at tallerkensmækkeren trodser det uventede nedslag fra himlen og får et come back! 



Naturlig balance
For det meste finder min økologiske have en naturlig balance. Mange bladlus bliver for eksempel afløst af en sværm sultne mariehøns, som spiser dem. Lige nu er jeg meget opmærksom på, hvad der bliver snudebilleangrebets vendepunkt. 

 I dag har jeg observeret, at mine fritgående store kyllinger har fået smag for skulpesnudebillen. Hønsene har oven i købet en teknik. Snudebillerne snuppes fra planterne, uden at bladene beskadiges, og biller på jorden pikkes omhyggeligt op. 

 Blind høne finder også korn - mine høns må have et godt syn, for de gråsorte skulpesnudebiller er bittesmå. Desværre er der langt flere, end hønsene kan overkomme at gøre kål på.


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT 

Indlægget er baseret på min ugentlige klumme i Magasinet Livsstil/Jysk Fynske Medier.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Leveret af Blogger.