På Fyn kaldes de smukke flaskeformede 
hyben på hunderose `Røde grise´ 
             
Engang for længe siden rakte en række grantræer sig mod himlen. De tronede i stille vejr og svajede med udstrakte grene i blæsten. Fordelen havde hidtil været læ for vinden; den skulle ikke bryde sig om at suse i haven. Men kæmper skygger, og sådan var det blevet med grantræerne, og derfor skulle de fældes.

Første etape gik nemt nok. Træerne væltede med et suk i den rigtige retning - vældig vigtigt med det sidste, da rækken også flankerede en gedefold. De store stammer blev derefter skåret op i passende længder, flækket med en skærpet økse, hvorefter der var brænde nok til efterår og vinter. Tilbage stod store stubbe og ikke mindst kraftige rødder, man ikke havde forestillet sig rakte så langt. Men de kunne ordnes med hjælp fra nogen, der kan fræse den slags til flis.

Beplantning til læ
Med en spækket brændestak og alt pænt igen, lå vi lunt i svinget inden vinter, blot var der ikke længere samme behagelige læ i haven. Derfor skulle der plantes påny i samme side blot lidt længere væk for at undgå skygge; nemlig i udkanten af et lille sydvendt markstykke.

Denne gang blev fokus lidt tilfældigt rettet mod et levende hegn af blandet beplantning, fordi der var barrodsplanter tilovers et sted, og det lød rigtig fint at tage resten. Levende hegn med forskellige træer og buske er almindelige på min egn, og her om efteråret er de et vidunderligt syn. Falmende blade er et flimmer af farver, og løvet lyser op som juveler i solen. Når dagen rundes af, gløder det hele i aftenlyset, så det ligner, at herligheden står i brand.




       Mine geder går i folde langs med de levende hegn. De ænser formentlig 
       ikke den fantastiske senefterårs-skønhed, vi oplever i år, men de holder 
       af, at det er mildt og nød solen i dag.



Hunderosens hybenfinale
Mange steder er de levende hegn spækket med skønne vilde roser, som lige nu brillerer med et væld af røde hyben. `Hunderose´ Rosa canina er en hårdfør europæisk vildroseart, som netop egner sig godt til krat og lægivende levende hegn. 

Om sommeren er hunderosen strøet med smukke enkeltblomstrende blege lyserøde roser med kønne gule støvdragere. Blomstringen er betagende. Hver rose på `Hunderose´ er smuk, men beskeden, det mangfoldige flor er indtagende, og roserne dufter fint og sødt, når knopperne folder sig ud.

Jeg elsker, når `Hunderose´ står med overvældende blomstring i juni til juli, men jeg holder mindst ligeså meget af den højrøde hybenfinale på tornede grene om efteråret. Her prydes rosen af et væld af ovale hyben, som også kaldes `Røde grise´; et udtryk med rødder på Fyn.

Nemme roser til god plads
`Hunderose´ Rosa canina er hjemmehørende i Danmark, og den er nem at få til at trives i veldrænet næringsrig jord. Planten skal stå solrigt, og busken bliver op til 3 meter høj. Man kan plante rosen om efteråret gerne som barrodsplante, og den kan bruges i haven, hvis man har god plads.

`Hunderose´ sætter rodskud, og den kan så sig selv, men selvom der er tale om en vildrose, regnes den ikke for at være invasiv på samme måde som `Rynket rose´ Rosa rogusa

En anden meget dejlig rose, man også kan bruge i haven, er `Rosa Carolina´. Carolina-rosen er en amerikansk vildrose, der er rigtblomstrende i rosa med efterfølgende mange smukke hyben. Rosen er vindtålende og meget robust. Man kan blandt andet bruge den til hæk, den er god til at skabe rum og læ i haven, og selvom den sætter rodskud, er den nem at styre.
 


Rosa Carolina. 


"Smukke enkeltblomstrende vilde roser er meget yndige, og fuglene er glade for de vitaminerige hyben, når det er efterår og tidlig vinter. Højrøde hyben er også kønne at pynte med. De kan for eksempel bindes i en krans"



TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Indlægget er baseret på min ugentlige klumme i BASE/Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Her online på opfordring.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
















                     







Skriv din besked nedenfor

Leveret af Blogger.