Efterår i hegn og have

Indsendt af
Ingen kommentarer


           
På Fyn kaldes de smukke flaskeformede 
hyben på hunderose `Røde grise´ 
             
Engang for længe siden rakte en række grantræer sig mod himlen. De tronede i stille vejr og svajede med udstrakte grene i blæsten. Fordelen havde hidtil været læ for vinden; den skulle ikke bryde sig om at suse i haven. Men kæmper skygger, og sådan var det blevet med grantræerne, og derfor skulle de fældes.

Første etape gik nemt nok. Træerne væltede med et suk i den rigtige retning - vældig vigtigt med det sidste, da rækken også flankerede en gedefold. De store stammer blev derefter skåret op i passende længder, flækket med en skærpet økse, hvorefter der var brænde nok til efterår og vinter. Tilbage stod store stubbe og ikke mindst kraftige rødder, man ikke havde forestillet sig rakte så langt. Men de kunne ordnes med hjælp fra nogen, der kan fræse den slags til flis.

Beplantning til læ
Med en spækket brændestak og alt pænt igen, lå vi lunt i svinget inden vinter, blot var der ikke længere samme behagelige læ i haven. Derfor skulle der plantes påny i samme side blot lidt længere væk for at undgå skygge; nemlig i udkanten af et lille sydvendt markstykke.

Denne gang blev fokus lidt tilfældigt rettet mod et levende hegn af blandet beplantning, fordi der var barrodsplanter tilovers et sted, og det lød rigtig fint at tage resten. Levende hegn med forskellige træer og buske er almindelige på min egn, og her om efteråret er de et vidunderligt syn. Falmende blade er et flimmer af farver, og løvet lyser op som juveler i solen. Når dagen rundes af, gløder det hele i aftenlyset, så det ligner, at herligheden står i brand.


       Mine geder går i folde langs med de levende hegn. De ænser formentlig 
       ikke den fantastiske senefterårs-skønhed, vi oplever i år, men de holder 
       af, at det er mildt og nød solen i dag.
Hunderosens hybenfinale
Mange steder er de levende hegn spækket med skønne vilde roser, som lige nu brillerer med et væld af røde hyben. `Hunderose´ Rosa canina er en hårdfør europæisk vildroseart, som netop egner sig godt til krat og lægivende levende hegn. 

 Om sommeren er hunderosen strøet med smukke enkeltblomstrende blege lyserøde roser med kønne gule støvdragere. Blomstringen er betagende. Hver rose på `Hunderose´ er smuk, men beskeden, det mangfoldige flor er indtagende, og roserne dufter fint og sødt, når knopperne folder sig ud.

Jeg elsker, når `Hunderose´ står med overvældende blomstring i juni til juli, men jeg holder mindst ligeså meget af den højrøde hybenfinale på tornede grene om efteråret. Her prydes rosen af et væld af ovale hyben, som også kaldes `Røde grise´; et udtryk med rødder på Fyn.

Nemme roser til god plads
`Hunderose´ Rosa canina er hjemmehørende i Danmark, og den er nem at få til at trives i veldrænet næringsrig jord. Planten skal stå solrigt, og busken bliver op til 3 meter høj. Man kan plante rosen om efteråret gerne som barrodsplante, og den kan bruges i haven, hvis man har god plads.

`Hunderose´ sætter rodskud, og den kan så sig selv, men selvom der er tale om en vildrose, regnes den ikke for at være invasiv på samme måde som `Rynket rose´ Rosa rogusa. 

 En anden meget dejlig rose, man også kan bruge i haven, er `Rosa Carolina´. Carolina-rosen er en amerikansk vildrose, der er rigtblomstrende i rosa med efterfølgende mange smukke hyben. Rosen er vindtålende og meget robust. Man kan blandt andet bruge den til hæk, den er god til at skabe rum og læ i haven, og selvom den sætter rodskud, er den nem at styre.
 


Rosa Carolina. 


"Smukke enkeltblomstrende vilde roser er meget yndige, og fuglene er glade for de vitaminerige hyben, når det er efterår og tidlig vinter. Højrøde hyben er også kønne at pynte med. De kan for eksempel bindes i en krans"

TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Indlægget er baseret på min ugentlige klumme i BASE/Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Her online på opfordring.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.













                     






Jordens nemmeste

Indsendt af
2 Kommentarer


Vejrmæssigt ligger de lunt i svinget i Transsylvanien - landet med middelalderborge og grønne skove. Med en dagtemperatur på 15 grader i oktober er der ingen grund til, at grev Dracula skyder ryg og skutter sig under sin kappe. I hvert fald ikke før vi når endnu længere ud på efteråret.

Sådan har vi det også herhjemme. Selvom tiden tager raske skridt mod halloween den 31. oktober, og året dermed falder i midnatsslag med november, har en sweater været rigelig udendørsbeklædning indtil nu.


Sommerens sidste vers
Det er især skønt, hvis det ikke blæser. På dage, hvor de stemningsfulde efterårstræer danner baggrundstapet med smukt løv dalende til jorden stille som fnug, er alting tyst. Kun en svag summen med påmindelse om den nys forgangne sommer når øregangen, imens flittige bier holder stædigt på med arbejdet blandt blomster. For honningbien gælder det om at finde ly i stadet før vinter, imens det for de fleste humlebier er endegyldigt slut, når frosten bider.


Genstridigt ukrudt
At være flittig som en bi er kendetegnende for mange haveejere, og jeg kaster misundelige blikke på velordnede haver uden ukrudt.

Hos mig kan det nemt løbe løbsk, og jeg lever til en vis grad med de uvorne planter, som synes at brede sig, så snart jeg vender ryggen til, især når vejret er vådt og varmt.

Håret kortstråle Galinsoga parviflora og kirtelkortstråle Galinsoga quadriradiata stammer fra Sydamerika. Væksten er urteagtig og friskgrøn, bladene er ægformede, og planten sætter mange bittesmå hvide blomster. Kortstråle er enårig, men vokser, blomstrer og kaster tusindvis af modne frø med raketfart, hvilket betyder flere generationer genstridigt ukrudt på en sæson.

Er man ihærdig, kan man udrydde kortstråle, som heldigvis er nem at trække op af fugtig jord. Det gælder om, at planten ikke når at smide frø, og nu har jeg lige ryddet et stykke. Årstiden, som også er spøgelsestid, kalder nemlig på hvidløg - masser af hvidløg, og til dyrkning af dem skal jeg bruge bar mørk muld i køkkenhaven uden den irriterende kortstråle.

Enkelt
Heldigvis gror hvidløg Allium sativum nærmest ligeså vel som ukrudt, og hvidløg er et af mine mest indbringende selvforsyningsprojekter. Udbyttet er større end indsatsen, og hvidløg - især de økologiske - er dyre at købe.

ROSA, HVID OG VIOLET
Mulighederne er mange, når man dyrker hvidløg selv. Hårdnakkede hvidløg har en ubøjelig stiv stængel, mens den blødnakkede slags har en føjelig stængel, som er nem at flette. 







Hvidløg sættes i oktober eller, hvis året er mildt som i år til hen i november. Feddene i løget er sætteløg, og man deler ganske simpelt et hvidløg i fed og sætter dem med spidsen opad i 5 centimeters dybde med cirka 15 centimeters mellemrum.

Vælg et solrigt sted med veldrænet jord, der dog ikke må være for tør, og kultiver jorden til den er løs. Intet gror uden næring, men jorden behøver ikke at være særlig velgødet. Hvidløg er ikke krævende, man kan nærmest ikke gøre noget forkert.

I den stadig lune jord, danner hvidløgsfeddene hurtigt rødder, hvorefter de vokser stødt og roligt og bruger de kolde måneder til at danne fed. Hvidløget skal have en periode med kulde for at dele sig.

Hvidløgenes oprette vækst gør det nemt at fjerne ukrudt fra rækken, og kun i ekstremt tørre sommerperioder er det nødvendigt at vande. Om foråret kan man høste af de grønne toppe, som har en mild hvidløgssmag, og hvidløg, der sættes nu, er klar til høst i juni og juli, når toppen vælter og begynder at visne.

Tip
Gem fed af dine yndlingshvidløg til nyplantning hvert år, hvidløget er en klon, og resultatet vil være det samme fremover med mindre de ydre omstændigheder ved dyrkningen ændrer sig. Der er forskel på hvidløgenes styrke; nogle har en mild smag, mens andre er stærke. Find sætteløg på internettet eller brug dem, du køber i supermarkedet.

Hårdnakkede hvidløg danner gerne små topløg, de er også spiselige, eller man kan bruge dem som sætteløg. Topløgene vil ved første års dyrkning udvikle sig til et hvidløg uden fed. Dyrker man videre på dette, vil det året efter dele sig i fed.


HELSEBRINGENDE HALLOWEENDRIK MED HVIDLØG
Cirka ½ liter JUICE


Hjemmepresset juice kræver en juicemaskine. Har man det, er der til gengæld ubegrænsede muligheder for at drikke alt det spiselige fra haven – selv krydderurter og ukrudt, og jeg må sige, at jeg er blevet helt vild med det. I denne juice er der også hvidløg; måske som værn mod vampyrer og i hvert fald til at holde efterårssnuen fra døren. 

 Jeg har brugt en såkaldt slowjuicer, der bevarer en del fibre fra frugt, grønt og urter, og juicesmagen er fortryllende.

 Løgolien i hvidløg indeholder sunde stoffer, og hvidløg har antibakterielle egenskaber samt virker forebyggende på hjertekarsygdomme og visse former for cancer. Hvidløg er især virksomt, hvis det indtages i rå form.

5 faste æbler for eksempel aromatiske Filippa
1 lille citron
2-3 fed hvidløg alt efter styrke og dit temperament
Et bundt skvalderkål og bredbladet persille

Vask æblerne, fjern kernehuse og skær æblerne i passende stykker. Pil hvidløgsfeddene. Skyl persille og skvalderkål grundigt. Befri citronen for skræl og kerner.


Juice æbler, citron, hvidløg, skvalderkål og bredbladet persille i juicemaskinen og nyd juicen iskold.
ALLEHELGENS-HORN MED KAMUT
24 styk






Allehelgensaften fejrer vi som halloween; oprindelig en keltisk skik ved overgang til vinter. 

 Skal der være børnefest er maden ofte drabelig, og gyldenbagte allehelgens-horn med den urgamle hvedekornsort kamut skal man ikke pege fingre ad. De smager uhyggelig godt! Husk ketchup til. 

4 dl lunkent vand
1 dl yoghurt naturel
En kvart pakke gær
1 tsk honning
1 ½ tsk fint havsalt
200 g groft kamutmel
400 g hvedemel
12 pølser af god kvalitet

1 sammenpisket æg

Rør gær ud i lunkent vand og tilsæt yoghurt, honning og havsalt. Tilsæt kamutmel og hvedemel og rør dejen grundigt – gerne på røremaskine, dejen er en smule lind.

Lad dejen langtidshæve tildækket i køleskabet gerne i 12 timer.


Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og skær ud i trekanter. Halver pølserne og rul dem ind i dej. Begynd ved den brede side og rul ned mod trekantens spids. Læg hornene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i en halv time under et fugtigt klæde. Pensl med sammenpisket æg og bag ved 200 grader i cirka 20 minutter. Server hornene lune. 

 TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Indlægget er baseret på min ugentlige klumme i BASE/Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Her online på opfordring.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Leveret af Blogger.