Varmen har ramt Sydfyn. I det lille hjørne af skovbrynet, hvor mit gamle hus og min have ligger, er dagen flimrende, og yngstebarnet har lige plukket de første solmodne jordbær.
Der er mange vidunderlige ting ved sommer. Ud over jordbær er det skønt at gå på en varm træterrasse og mærke de solbagte brædder under fodsålerne.
På min træterrasse har jeg et hjørne med krydderurter i krukker. Når vi runder dem, handler det om virkelig god aroma - helt intens, som man kun kan frembringe, når man tilbereder mad med friske urter, der er smækfulde af smag.
Måske læste du det foregående indlæg her på bloggen om GRAN. Både nåletræet og krydderurterne gør en stor forskel i mit køkken lige nu. Maden bliver simpelthen proppet med alle de skud og urter, jeg kan samle.
Men det handler ikke kun om smag. Duften er også væsentlig, hvilket jeg mærkede i skumringen i går. Her var jeg i gang med de sidste ting, jeg havde sat mig for at ordne, inden haven blev indhyllet i mørke. Og jeg plantede en god samling duftplanter, som var liflige i den stille stund.
De nye duftplanter kommer du til at høre mere om senere, men en gammel kending vækker gerne opsigt i min have, når nogen kommer forbi. Ikke fordi planten er prangende at se på; kun de gamle eksemplarer med et dekorativt knudret grenværk er decideret flotte, ellers er det duften, der gør planten til noget særligt.
Tørrede citron-aloysiablade bevarer den fine parfumerede duft.
CITRON ALOYSIA Aloysia citrodora er fantastisk, når man stryger hånden gennem løvet. Jeg er sikker på, at mange af jer kender krydderurtens oprindelige navn: Citronverbena, men i dag hedder den, hvis man skal bruge det anbefalede navn, citron aloysia, fordi den slutter sig til aloysia-slægten og dermed ikke er en verbena. Planten kaldes også Lippia citrodora eller Lippia triphylla.
Der findes flere arter aloysia. Navnet `Aloysia´ har planteslægten efter sigende efter en italiensk prinsesse - Maria Louisa af Parma, der blev gift med den spanske konge i 1700-tallet. Den spiselige citron aloysia stammer fra Sydamerika, og den blev en meget populær haveplante, da den kom til Europa fra Chile sidst i 1700-tallet.
De æteriske olier i citron-aloysiaplantens blade dufter blødt, rigt og inderligt af citron. Man bruger bladene i urtete, salat og dressinger, eller de kan pynte på kager og desserter. I England krydrer man fyldet i farseret fjerkræ med citron-aloysiablade. Knuste blade kan også sætte smag på en god vineddike.
Som lægeplante er citron aloysia fordøjelsesfremmende, den er god mod influenza, og planten har en antiseptisk effekt.
Citron aloysia kan anvendes som "insekt-skræmmer", og ud over, at den er god på terrassen, kan man have glæde af den i drivhuset.
Citron aloysia er ikke vinterhårdfør, den skal overvintre frostfrit. Vil man formere planten, kan man brække et forveddet (træagtigt) sideskud af og plante det om foråret eller i det tidlige efterår.
Som lægeplante er citron aloysia fordøjelsesfremmende, den er god mod influenza, og planten har en antiseptisk effekt.
Citron aloysia kan anvendes som "insekt-skræmmer", og ud over, at den er god på terrassen, kan man have glæde af den i drivhuset.
Citron aloysia er ikke vinterhårdfør, den skal overvintre frostfrit. Vil man formere planten, kan man brække et forveddet (træagtigt) sideskud af og plante det om foråret eller i det tidlige efterår.
Jeg har skullet vænne mig til citronverbenaens nye navn: CITRON ALOYSIA. Men med et godt skilt er det lykkedes! Skiltet er i skifer. Det er utraditionelt, holdbart og smukt på en rå og lækker måde, og det passer rigtig godt til mange ting - blandt andet de uprætentiøse krydderurter. Skiltet findes i både stor og lille udgave. Du finder skiltet plus en smart hvid permanent tusch til at skrive/male på skiltet med hos Marlene Muxoll alias Staudefeen her:
Psst: Du kan også skrive med kridt, hvis du vil ændre skriften på skiferskiltet til genbrug.
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
