De står på spring ved forårsgry. Med en imponerende styrke godt gemt i generne dukker duftende violer op og pakker kronbladene ud, når solen sender livgivende stråler mod jorden. I den seneste uge har violerne været rigtig fine, og jeg skyndte mig at plukke en duftende buket i dag. Foråret har nemlig fart på, og inden vi ser os om, er violerne væk.

Violfeber
Helt tilbage til oldtiden har violen været elsket og værnet om. I antikkens Grækenland blev violer solgt på et livligt marked i Athen, og i den græske mytologi betages Zeus af den smukke, unge kvinde Lo. Konfronteret med sin kone Heras arrigskab og jalousi, forvandler Zeus Lo til en hvid ko. Lo græder, når hun græsser, og Zeus beslutter, at Los salte tårer skal blive til blå violer, når de rammer jorden. Violerne kan Lo nippe af, når hun spiser.


                              
                                For flere hundrede år siden forvildede den lille duftende viol Viola odorata 
                                sig i Danmark. Myrer tiltrækkes af violfrø og slæber frøene med til deres bo. 
                                Når de taber et frø på vejen, er der grobund for en ny plante.

Også romerne dyrkede violer med passion, og de drak violkrydret vin. På et tidspunkt havde violfeberen så godt fat, at den romerske befolkning blev beskyldt for at bruge mere tid på at dyrke violer end på at frembringe oliven. 

I middelalderen blev viol dyrket som lægeplante i klosterhaverne, og i renæssancen eksperimenterede den danske prinsesse Anna af Sachsen med urtebrændevin, hvori hun blandt andet brugte morgendug og gule eller blå violer.




   Den lysegule viol `Sulfurea´ fra 1896 er smuk, men uden duft.

Få flere
I haven er det værd at satse på violen, og med forsigtighed kan man hente den fra naturen. Violer har overjordiske udløbere og, hvor violerne trives, sår de sig selv og breder sig villigt. 

Martsviol Viola odorata er for alvor fremme i april, og violer kan sprede en nostalgisk stemning i gamle potter eller i havens bede. Violerne skal helst have et fugtigt, men veldrænet voksested i næringsrig jord i enten sol eller halvskygge. De er smukke som bunddække langs hækken, og de ser yndige ud for foden af havens træer og buske.

Violer for krop og sjæl
Når violerne blomstrer er det oplagt at plukke og bruge dem til at dekorere maden med. Blomsterne bruges enten friske eller kandiserede. En snaps på violer frembringes ganske enkelt ved at hælde spiritus på friske violblomster. Violer rørt op i gedemælk tager fregner, og blomsten giver en god nattesøvn. Sidst, men ikke mindst kan man spise violer mod vrede!

Midt i forårssol, havearbejde og fuglesang, har mit yngste barn haft ondt i halsen i dag. Men så kan man ty til violte.


To teskefulde violer til to kopper vand 
og så et lille opkog. 

Violte bruges som middel mod hoste og ondt i halsen eller som gurglevand ved betændelsestilstande i mund og svælg.

Den lille smarte papirbinder med ståltråd, jeg har samlet buketten med, er fra HAVEGALLERIET. Papirbinderen er også velegnet til  mindre krydderurtebuketter, hvis de skal samles i et snuptag. 

TEKST og FOTO: BIRGITTE HASHOLT


Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


2 Kommentarer

  1. Der er stille og roligt dukket flere og flere violer op her i haven. Ikke voldsomt mange, men nok til at blive bemærket. Smuk lille blå blomst. Men violte er ukendt område - endnu.

    SvarSlet
  2. Kære Morten, hvor er det dejligt, at violerne stille og roligt breder sig i jeres skønne have. Jeg har haft samme oplevelse - få er med tiden blevet til flere. Og det er sjovt at bruge den duftede skønhed i køkkenet. Violen er en lille stjerne. ☺️ Kh Birgitte

    SvarSlet

Leveret af Blogger.