De står på spring ved forårsgry. Med en imponerende styrke godt gemt i generne dukker duftende violer op og pakker kronbladene ud, når solen sender livgivende stråler mod jorden. I den seneste uge har violerne været rigtig fine, og jeg skyndte mig at plukke en duftende buket i dag. Foråret har nemlig fart på, og inden vi ser os om, er violerne væk.

Violfeber
Helt tilbage til oldtiden har violen været elsket og værnet om. I antikkens Grækenland blev violer solgt på et livligt marked i Athen, og i den græske mytologi betages Zeus af den smukke, unge kvinde Lo. Konfronteret med sin kone Heras arrigskab og jalousi, forvandler Zeus Lo til en hvid ko. Lo græder, når hun græsser, og Zeus beslutter, at Los salte tårer skal blive til blå violer, når de rammer jorden. Violerne kan Lo nippe af, når hun spiser.

Også romerne dyrkede violer med passion, og de drak violkrydret vin. På et tidspunkt havde violfeberen så godt fat, at den romerske befolkning blev beskyldt for at bruge mere tid på at dyrke violer end på at frembringe oliven. 

I middelalderen blev viol dyrket som lægeplante i klosterhaverne, og i renæssancen eksperimenterede den danske prinsesse Anna af Sachsen med urtebrændevin, hvori hun blandt andet brugte morgendug og gule eller blå violer.





Få flere
I haven er det værd at satse på violen, og med forsigtighed kan man hente den fra naturen. Violer har overjordiske udløbere og, hvor violerne trives, sår de sig selv og breder sig villigt. 

Martsviol Viola odorata er for alvor fremme i april, og violer kan sprede en nostalgisk stemning i gamle potter eller i havens bede. Violerne skal helst have et fugtigt, men veldrænet voksested i næringsrig jord i enten sol eller halvskygge. De er smukke som bunddække langs hækken, og de ser yndige ud for foden af havens træer og buske.

Violer for krop og sjæl
Når violerne blomstrer er det oplagt at plukke og bruge dem til at dekorere maden med. Blomsterne bruges enten friske eller kandiserede. En snaps på violer frembringes ganske enkelt ved at hælde spiritus på friske violblomster. Violer rørt op i gedemælk tager fregner, og blomsten giver en god nattesøvn. Sidst, men ikke mindst kan man spise violer mod vrede!

Midt i forårssol, havearbejde og fuglesang, har mit yngste barn haft ondt i halsen i dag. Men så kan man ty til violte.



Violte bruges som middel mod hoste og ondt i halsen eller som gurglevand ved betændelsestilstande i mund og svælg.

Den lille smarte papirbinder med ståltråd, jeg har samlet buketten med, er fra HAVEGALLERIET. Papirbinderen er også velegnet til  mindre krydderurtebuketter, hvis de skal samles i et snuptag. 

TEKST og FOTO: BIRGITTE HASHOLT


Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Tid er en underlig størrelse. Keder man sig, snegler den sig afsted, men har man nok at gøre, driver den bort som morgendis, der brænder væk for solen. 

Vi kan øve os i at skærpe opmærksomheden, så vi følger med, også når vi har travlt. Og netop den øvelse bringer jeg i fokus, når et nyt haveår går i gang. Det er godt at huske at nyde det samtidig med, at der er masser at rive i. 

Inde i vindueskarmen er jeg ved at kickstarte sommeren. Jeg ønsker, at så snart kviksølvsøjlen på termometeret ryger i vejret, er der planter klar til haven, og klatreplanter må ikke mangle. 

Duftende ærteblomster i bedårende farver er et romantisk sindbillede på sommer. Ærteblomsterne kan sås på friland om foråret, når der ikke længere er hård frost, og døgnets gennemsnitstemperatur er over 5 grader. Men vil du pusle om dine planter, kan de forkultiveres i marts til april og plantes ud i maj. Frugten af det ekstra arbejde er en særlig lang sæson med duft og skønhed.




FORKULTIVERING AF DEN HÅRDE KERNE
Duftende ærteblomst Lathyrus odoratus er en nem plante, men al begyndelse kan være svær. For ærteblomsternes vedkommende gælder det om at bryde ud af skallen! 

3 TIPS
For at hjælpe planterne på vej og få så meget ud af frøportionen som muligt, kan du:

• Slibe frøskallen på et stykke fint sandpapir uden at skade rodanlægget, som er det aflange "øje", der ligner en lille splint. Derefter lægges frøene i blød i varmt vand natten over, hvorefter de sås i potter med så- og priklejord, hvis de skal forkultiveres inde, eller i bedet, hvis det er blevet varmt nok til det. 

• En anden metode går ud på at slibe frøskallen på et stykke fint sandpapir og derefter lægge frøene på en tallerken ovenpå 2 til 3 lag vædet køkkenrulle og dække dem med 2 til 3 lag vædet køkkenrulle. Det hele holdes konstant godt fugtigt, og man tjekker hver dag, om frøene er begyndt at spire. Ved denne metode ser du samtidig, hvilke frø, der er spiredygtige. Når spirerne bryder frem, plantes de spirede frø i potter med så- og priklejord. 

• Den effektive metode, hvor man også samtidig ser, hvilke frø der er spiredygtige, går ud på, at lathyrusfrøene lægges i blød natten over fx i et udtjent syltetøjsglas. Næste dag hældes vandet fra og glasset dækkes med husholdningsfilm. Nu er frøene fugtige, og det skal de blive ved med at være - hold øje med, at de ikke tørrer ud. Efter nogle dage bryder spirerne frem, og man kan plante de spirede frø i potter med så- og priklejord.

                                         
Ærteblomster, der er klar til udplantning, skal hærdes. Det betyder, at de skal vænnes til udelivet efter en beskyttet tilværelse i vindueskarmen eller drivhuset, hvor man har forkultiveret sine planter. 

Hærdning og udplantning af forkultiverede ærteblomster
Når ærteblomsterne er klar til udplantning, skal de hærdes. Sæt dem udenfor i let skygge og læ nogle timer om dagen og tag dem ind om natten. Tiden ude øges gradvis, og efter 5 til 6 dage kan ærteblomsterne plantes på det blivende voksested. Ærteblomster bryder sig ikke om omplantning - vær forsigtig, så rodnettet forstyrres mindst muligt. Giv ærteblomsterne en solrig plads i næringsrig jord, så vil de vise en overvældende villighed til at gro.