Vinterblomme og sommergæk

Egentlig burde dette indlæg hedde Forår! Det er jo det, det er. Forår i marts for alvor og faktisk så meget, at fuglene kvidrer i skoven udenfor mit vindue, og solsorten er landet med sommersang. Vi nyder tingenes tilstand. Jeg er virkelig glad, når jeg slår døren op, stikker næsen udenfor, indsnuser morgenluft og ser, at lyset bader verden, så den får et andet perspektiv. Det er magisk og giver mod på at gå i gang - en saltvandsindsprøjtning ovenpå vinteren, der aldrig kom.

Når man lever på kanten af naturen er det klart, at det er besværligt, hvis vintermånederne viser tænder. Sneen udeblev i år, og derfor har vi brugt færre kræfter end for eksempel sidste år, hvor der var tale om en endeløs vandring i lårhøje driver, der nægtede at gå væk. Børn og hund holdt af det, men det endte anstrengende, og jeg glæder mig over, at scenen er sat anderledes i år med tidligt forår på færde.

De seneste uger har min faste klumme i avisen handlet om de første forårsblomster. De er nemlig om muligt endnu smukkere, end de plejer at være. Måske skyldes den utilslørede skønhed, at de ikke har mærket modstand i år. Stille og roligt har både erantis og vintergæk åbenbaret kaskader af blomster uden at regn, rusk, sne og frost har sat sit præg på herlighederne. 

Erantis er en skovbundsplante. Her i marts er den så småt ved at afblomstre, men hvor den står tæt, vil de fint fligede grønne blade dække jorden frem til juni. Erantis smider frø efter afblomstring. Frøene spirer, danner en lille brun knold og vil efter fire år være en en blomstrende plante. Erantis kaldes også vinterblomme, og de gule blomster tiltrækker forårssummende insekter. Erantisplanten er giftig, og rådyr afskyr erantis, derfor får den lov til at stå i fred på overdrevet mellem skoven og de kultiverede bede i min have.

Få flere vintergækker
Vintergækken smider også frø. Myrerne slæber dem med sig, så der pludselig dukker vintergækker op uventede steder. 

Vintergæk  trives i humusrig, let fugtig jord. Indkøbte løg lægges om efteråret i 8-10 centimeters dybde. Et løg er året efter blevet til to, og snart har man en hel klynge. Det fremmer blomstringen at dele klynger af vintergæk. Grav klyngerne op, når vintergækkerne er afblomstret, men ikke visnet ned, del og plant løgene igen i samme dybde, som de stod før.

Lige nu står vintergækkerne med struttende skørter og udsender en svag duft af honning. Der findes mange slags vintergækker, nogle er sjældne og kostbare og attraktive for samlere. Den almindelige vintergæk hedder Galanthus nivalis, den dobbeltblomstrende Galanthus nivalis pleno. I gamle dage hed vintergæk sommergæk. Ansporet af sin planteinteresserede ven justitarius Adolf Drewsen, som ikke ønskede, at sommergæk skulle glide ud til fordel for vintergæk, forsøgte H.C. Andersen at holde fast i navnet sommergæk med eventyret `Sommergækken´, hvor regndråber vækker vintergækken til live og solstråler lokker den til at løfte sig over den sneklædte jord.







Cirka 8 styk

1 spsk smør
150 g hvedemel
1/2 strøget tsk fint havsalt  
1 tsk vaniljesukker
2 æg
2 1/2 dl letmælk

Smør til formen

Forvarm ovnen til 250 grader. Smelt smørret. Bland mel, salt og vaniljesukker i en skål. Pisk med en elpisker æg, mælk og smeltet smør grundigt sammen. Hæld melblandingen i og rør kortvarigt med elpiskeren til det hele er blandet.

Smør nogle muffinforme med smør og hæld dejen i - fyld cirka to tredjedele op og bag dem ved 250 grader. Når bagværket begynder at tage farve efter cirka 15 minutter, dæmpes varmen til 175 grader. Bagetid i alt cirka 25 minutter. Tag formen ud af ovnen og vip popoversne ud på en bagerist til afkøling. Server med et drys flormelis og syltetøj. 


TIP: Man kan spise popovers med andet end syltetøj. Undlades flormelis er popovers også lækre med ost.



TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

Dele af indlægget er fra min ugentlige klumme i BASE/Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Her online på opfordring.

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.