Det er havedrømmenes tid, vi går i møde, og når dagens gøremål i haven er til ende, og spaden hænges på plads, synker mange af os ned i bløde stole med de bedste havebøger og magasiner, som kan skubbe til nye tanker og ideer. 





Min efterårshave er proppet med farver. Med skoven som nærmeste nabo er der automatisk fuldt tryk på et flammende løvhav, men jeg har også ledt efter andet, der kan gløde. 

Rosernes hybenfinale er en fornøjelse, og på et tidspunkt faldt jeg over Rosa pendulina `Bourgogne´. Den har bedst af at stå i et bed, men fik en midlertidig plads i en stor beholder placeret ved indgangen til værkstedet, så de højrøde flaskeformede hyben kunne nydes på nært hold. 


            MAJROSE Rosa pendulina `Bourgogne´ med flaskeformede hyben.

Rosa pendulina kaldes også bjergrose eller majrose, sidstnævnte falder fint i tråd med den slags rosers tidlige blomstring. I fuldt flor prydes Rosa pendulina `Bourgogne´ af rosa, svagtduftende enkle blomster. 

Man har dyrket majroser siden 1600-tallet måske endda tidligere, og det er nemme rose. De trives i mager let jord, hvor der er lidt fugtigt.


En anden historisk rose, som har overrasket med at sætte et væld af  dekorative hyben om efteråret er `Rosa Mundi´ fra 1583. Rosa Mundi er en gallicarose og en stribet udgave af apotekerrosen Rosa gallica `Officinalis´. Rosen er charmerende, den dufter vidunderligt, og den er sund. 

`Rosa Mundi´ er god som busk eventuelt et par stykker sammen, så den fylder ekstra meget, eller man kan plante den som hæk. `Rosa Mundi´ bliver cirka 90 centimeter høj og 90 centimeter bred.


                   Gallicarosen  `Rosa Mundi´ er fantastisk om sommeren. Efter blomstring
                   sætter den et væld af smukke holdbare orange hyben.             

Drømmer man om at tilføre haven en magisk smuk rosenbusk kan man plante barrodede roser om efteråret. Roser i potter kan i princippet plantes hele året, blot der ikke er frost i jorden.

Når den næste rose skal findes,  kunne valget måske lande på en, som ikke blot folder sine smukke blomster ud på en sommerdag, men også brillerer med flammende røde eller orange hyben, der understreger havens eventyrlige stemning i dalende efterårslys. 




TEKST: BIRGITTE HASHOLT 
FOTO: KIM AHM

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


De gudesmukke georginer har blomstret længe. Længere end jeg havde turdet håbe på. For et par uger siden var nattefrosten på tapetet, og ville den ramme her for alvor? Kong Frost meldte hus forbi - indtil i nat, hvor havens overmand åndede iskoldt og sendte de fleste georginer til tælling. Sådan en morgen, hvor frosten har fejet hen over det hele, må jeg synke en ekstra gang ved synet af georginernes sammenklaskede blomster og blade, for jeg har nydt hvert sekund med flamboyante farver - fra fingerspidserne og helt ud i tæerne - fra planternes top til tå. Og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var vaks ved vejrudsigten og derefter dækkede georginerne med den mange meter lange fiberdug, som ellers er indkøbt til det ene formål - at skærme georginebedet mod en enkelt nats frost.




Sålænge frosten kun har taget plantens overjordiske dele og ikke går i jorden, kan georginerne sagtens blive stående, men der er alligevel en god grund til at gribe spaden og grave georgineknoldene op, mens det er godt vejr. Min bedste erfaring med opbevaring af georginer er at klippe planten ned til cirka 10 centimeter over jorden, grave knoldene op og forsigtigt spule dem fri for jord med vandslangen. Derefter ligger knoldene til tørre på en god dag uden regn, så lun luft og blid efterårssol kan bidrage med skånsom tørring, inden georgineknoldene pakkes i kasser og sættes væk et køligt, fuldstændig frostfrit, luftigt og tørt sted. Med den fremgangsmåde henter vi år efter år meget fine georgineknolde med spirer på frem om foråret.





Planen med georginerne i mit bed i græsplænen er ud over at grave dem op at lægge tulipanløg i stedet. Tulipanerne vil pynte til foråret, indtil det igen er tid til at fylde bedet op med georginer.




Som supplement til at sætte georginerne solitært i plænen, give dem en plads i køkkenhaven eller plante dem blandt stauder eller sommerblomster er det dekorativt at dyrke georginer i store potter og beholdere. Pludselig kan de pynte på steder, hvor man ikke ville drømme om at putte georgineknolde i jorden. Jeg har stor glæde af georginerne på gårdpladsen langs facaden. Og når sæsonen er slut, kan potterne med georginer flyttes til et frostfrit sted, hvor de kan stå vinteren over, indtil georginerne til næste forår er klar til at skyde igen og bringe landboagtigt liv til en farvefyldt hyggelig sommer- og efterårshave.







TEKST: BIRGITTE HASHOLT 
FOTO: KIM AHM

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


Leveret af Blogger.