Succesen som gartner er sikret med tallerkensmækker;
den er alletiders begynderplante.Tropaeolum majus kom
fra Peru til Europa i det 16. århundrede, her blev planten
kendt under navnet Nasturtium indicum.
Står man og tripper, er det skønt, hvis noget går stærkt. Almindeligvis titter spæde tallerkensmækkerblade op af jorden i min have i maj og i begyndelsen af sommeren helt uden indblanding. Planten har stået rundt omkring i årevis og har sået sig selv igen og igen. I ny og næ er den jordbundne skare af tallerkensmækkere suppleret med nye, mere flagrende slags. Frøene bliver bare puttet i jorden på friland uden nærmere eftertanke eller foranstaltninger, de skal nok komme. Men i år er det anderledes. Selvom termometeret viser pludselig omstillingsparathed, overvejes det, om alle de planter, der plejer at dukke op helt af sig selv, er på vej eller venter. Derfor er en portion tallerkensmækkere sat til forspiring i drivhuset sammen med andre sommerblomster - bare for at komme forsinkelsen i forkøbet. I weekenden tænke jeg, at der måske var flirtet rigeligt med såningen derude, idet drivhusglasset en morgen simpelthen var en skøjtebane efter frost. Men heldigvis er der stadig fine spirer i potterne. At de spæde planter har klaret sig, bekræfter reglen om, at det, vi sår i drivhuset i april, kommer op som rimelig hårdført og for det meste vokser videre, selvom temperaturen ind imellem dykker under nattens månestråler.
Lige nu går det an at begynde at så tallerkensmækker i drivhuset og plante ud senere. Det er en god idé at så i tørvepotter. Når tiden er inde, kan tallerkensmækkeren med tørvepotte plantes ud i jorden, uden at rodnettet og den meget sprøde stilk lider overlast. Det tager cirka 10 dage for tallerkensmækkeren at spire, hvis du forkultiverer i drivhuset. Venter du til nattemperaturen ikke er under 9 grader, kan du så udenfor, her vil frøene spire i løbet af 14-21 dage. Nogle sorter er rankende, de løber hen ad jorden, andre har en buskagtig vækst. Ud over, at den buskagtige slags fylder lidt mindre i bedene, egner den sig også til krukker. Jeg har også før brugt tallerkensmækkeren som et dekorativt indslag i en gammel kasse.
Tallerkensmækker med buskagtig vækst Tropaolum minus
er god til krukker, højbede eller kasser. Nipper du de visne
blomsterhoveder af, står planten i fuldt flor indtil frost.
Tallerkensmækkerblomster kan pynte i salatskålen, resten af planten er også spiselig. Man kan riste de modne frø, kværne dem og bruge dem som krydderi. Sylter man umodne frø, får man noget, der minder om kapers. Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en krydret pebersmag. De er lækre i en sandwich, eller de kan bruges til en utraditionel pesto. Pesto er altid et hit, med tallerkensmækkerblade får den en fyldig smag, og der kan laves pesto i en evig uendelighed fra sommer til frosten sætter ind. Hvis du ikke allerede har tallerkensmækkeren på programmet, håber jeg, du har fået lyst til at indlemme den i den brede palette af enårige sommerblomster, som er sanselige og smukke i haven.
Her er på mit lille landsted er der travlhed. Vi venter på årets første små, bløde gedekid, og ud over min ugentlige have- og madklumme til magasinet Base i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er der deadline på en stor haveartikel i næste uge. Men mon ikke, jeg også når lidt i haven - det må jeg! Og jeg vil spejde efter tallerkensmækkerspirer og glæde mig til de suser derudad, så jeg kan høste masser af dugfriske tallerkensmækkerblade til min:
"Umm..., den er god den pesto" med pangfarven: GRØN
Cirka 15 friske, grønne tallerkensmækkerblade
1 lille bundt persille
2 fed hvidløg
1 spsk friskpresset citronsaft
Lidt fintrevet citronskal fra en øko-citron
70 g pinjekerner; rist dem eventuelt på en tør pande, så smager de ekstra godt i pestoen.
100 g parmesanost
Cirka 1 dl god olivenolie
1/2 tsk havsalt
Blend tallerkensmækkerblade, persille, hvidløg, revet citronskal, pinjekerner og parmesanost med citronsaft og olivenolie og kør det hele til en jævn masse. Smag til med havsalt. Tilsæt eventuelt ekstra olivenolie, hvis pestoen skal være mere lind. Nyd pestoen til pasta på godt brød eller som dip.
TEKST: BIRGITTE HASHOLT
FOTO: KIM AHM
Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
Ja, den pesto er skabt i himlen :-)) Den er virkelig god. Tak for skønt indlæg.
SvarSletKh. Marlene
Kære Marlene, selv tak for den skønne kommentar ;-)
SvarSletKh Birgitte
Mine tallerkensmækkere som blev sået (indendørs)torsdag eller fredag - er allerede kommet op, og nu går jeg og kigger lækkersultent på dem..... nok godt at de ikke ved, at de bliver til pesto :)
SvarSletTallerkensmækker er fuldstændig uundværlig i haven - elsker den og prøver forskellige farver. Pesto har jeg dog aldrig prøvet at lave af dem, så det må prøves i år. Kunsten er så at gøre det før kållarverne får øje på spisekammeret... ;o)
SvarSletKære Birgitte. Skønt indlæg om tallerkensmækker - jeg har virkelig fået øjnene op for dem efter at have smagt din pesto - aldrig har jeg fået så lækker en pesto - og jeg har fået MEGET pesto. I år har jeg sået den i 3 varianter - den lyse cremefarvede, den mørke bordeaux og så en laksefarvet variant, som jeg er meget spændt på. Mener at du har sagt, at den med brogede blade ikke dur til pesto?
SvarSletHvor er det bare super skønt, at flere af jer har tallerkensmækkere i haven og vil prøve pestoen af. Helle Rask, jeg har én gang dyrket den brogetbladede tallerkensmækker, men jeg holder mest af den helt grønne. Den giver en fantastisk smaragdgrøn pesto, som jeg ikke er helt sikker på, at den brogetbladede tallerkensmækker kan matche.
SvarSletTusind tak for jeres kommentarer!
Kh Birgitte
Wauw... pesto af tallerkensmækker... ja hvorfor ikke :D
SvarSletSuper godt indlæg ;o)
Kære Annie, du må prøve det, det er virkelig en fantastisk pesto. Dejligt, at du synes om indlægget - tusind tak. :-)
SvarSletKh Birgitte