Succesen som gartner er sikret med 
tallerkensmækker; 
                                                 den er alletiders begynderplante.Tropaeolum majus kom 
                                                 fra Peru til Europa i det 16. århundrede, her blev planten
                                                 kendt under navnet Nasturtium indicum.


Står man og tripper, er det skønt, hvis noget går stærkt. Almindeligvis titter spæde tallerkensmækkerblade op af jorden i min have i maj og i begyndelsen af sommeren helt uden indblanding. Planten har stået rundt omkring i årevis og har sået sig selv igen og igen. I ny og næ er den jordbundne skare af tallerkensmækkere suppleret med nye, mere flagrende slags. Frøene bliver bare puttet i jorden på friland uden nærmere eftertanke eller foranstaltninger, de skal nok komme. Men i år er det anderledes. Selvom termometeret viser pludselig omstillingsparathed, overvejes det, om alle de planter, der plejer at dukke op helt af sig selv, er på vej eller venter. Derfor er en portion tallerkensmækkere sat til forspiring i drivhuset sammen med andre sommerblomster - bare for at komme forsinkelsen i forkøbet.  I weekenden tænke jeg, at der måske var flirtet rigeligt med såningen derude, idet drivhusglasset en morgen simpelthen var en skøjtebane efter frost. Men heldigvis er der stadig fine spirer i potterne. At de spæde planter har klaret sig, bekræfter reglen om, at det, vi sår i drivhuset i april, kommer op som rimelig hårdført og for det meste vokser videre, selvom temperaturen ind imellem dykker under nattens månestråler.


Lige nu går det an at begynde at så tallerkensmækker i drivhuset og plante ud senere. Det er en god idé at så i tørvepotter. Når tiden er inde, kan tallerkensmækkeren med tørvepotte plantes ud i jorden, uden at rodnettet og den meget sprøde stilk lider overlast. Det tager cirka 10 dage for tallerkensmækkeren at spire, hvis du forkultiverer i drivhuset. Venter du til nattemperaturen ikke er under 9 grader, kan du så udenfor, her vil frøene spire i løbet af 14-21 dage. Nogle sorter er rankende, de løber hen ad jorden, andre har en buskagtig vækst. Ud over, at den buskagtige slags fylder lidt mindre i bedene, egner den sig også til krukker. Jeg har også før brugt tallerkensmækkeren som et dekorativt indslag i en gammel kasse.



                                    Tallerkensmækker med buskagtig vækst Tropaolum minus 
                                                 er god til krukker, højbede eller kasserNipper du de visne 
                                                 blomsterhoveder af, står planten i fuldt flor indtil frost.
         

Tallerkensmækkerblomster kan pynte i salatskålen, resten af planten er også spiselig. Man kan riste de modne frø, kværne dem og bruge dem som krydderi. Sylter man umodne frø, får man noget, der minder om kapers. Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en krydret pebersmag. De er lækre i en sandwich, eller de kan bruges til en utraditionel pesto. Pesto er altid et hit, med tallerkensmækkerblade får den en fyldig smag, og der kan laves pesto i en evig uendelighed fra sommer til frosten sætter ind. Hvis du ikke allerede har tallerkensmækkeren på programmet, håber jeg, du har fået lyst til at indlemme den i den brede palette af enårige sommerblomster, som er sanselige og smukke i haven. 

Her er på mit lille landsted er der travlhed. Vi venter på årets første små, bløde gedekid, og ud over min ugentlige have- og madklumme til magasinet Base i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er der deadline på en stor haveartikel i næste uge. Men mon ikke, jeg også når lidt i haven - det  jeg! Og jeg vil spejde efter tallerkensmækkerspirer og glæde mig til de suser derudad, så jeg kan høste masser af dugfriske tallerkensmækkerblade til min:
"Umm..., den er god den pesto" med pangfarven: GRØN



Tallerkensmækkerpesto

Cirka 15 friske, grønne tallerkensmækkerblade
1 lille bundt persille
2 fed hvidløg
1 spsk friskpresset citronsaft
Lidt fintrevet citronskal fra en øko-citron
70 g pinjekerner; rist dem eventuelt på en tør pande, så smager de ekstra godt i pestoen.
100 g parmesanost
Cirka 1 dl god olivenolie
1/2 tsk havsalt

Blend tallerkensmækkerblade, persille, hvidløg, revet citronskal, pinjekerner og parmesanost med citronsaft og olivenolie og kør det hele til en jævn masse. Smag til med havsalt. Tilsæt eventuelt ekstra olivenolie, hvis pestoen skal være mere lind. Nyd pestoen til pasta på godt brød eller som dip.






TEKST: BIRGITTE HASHOLT
FOTO: KIM AHM

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.





                                         


Kære læser, du kan tro, at jeg har set frem til at byde dig indenfor i mit spritnye haveunivers. Nu ligger Havebloggen klar i en opdateret udgave, og det er skønt, at du er med - hjertelig velkommen! 

Bloggen har været planlagt længe, men der skulle tænkes, designes og tegnes. Den bedste timing for en nyudgivelse af Havebloggen havde måske været en rigtig lun forårsdag, hvor havelysten blomstrer, men vi har usædvanligt vejr, og vinteren vil gerne holde fast. Så fast, at jeg har set den toppede vibe vandre - undrende i vejkanten, som om den ikke helt forstår, hvad den er vendt hjem til. Ligeledes funderede yngstebarnet over havens tilstand, da hun kom ind med en lillebitte buket; den blev sat i vand med ordene: "Mor, har du slet ingen store blomster?" Der er ingen tvivl om, at det er på tide, at vi for alvor får varmt vejr, så jorden kan tø op.


På trods af frossen jord er der godt gang i haveforberedelserne. Helt aktuelt spirer det i vindueskarmen, og frøposer hober sig op i stakkevis. Fornemmelsen af, at vi må vente lidt med at grave, er nok ikke skudt helt ved siden af, men såsnart jorden er bekvem, er der gode ting, vi kan gå i gang med, og drivhuset er varmt i solskin.


Mine gemte træskilte til genbrug vidner om virkelig mange ting, der kan dyrkes i haven. Og netop at finde spændende sorter, noget ekstra lækkert eller særlig smukt til haven er haveejerens privilegium. Der er simpelthen frit valg på alle hylder, vi kan dyrke haven præcis, som vi vil, og meget er ikke særlig svært. Hos mig er stilen bedst ramt, hvis vi  karakteriserer looket som "cottagegardenstil". I min landbohave blandes spiseligt og blomster i bedene, der er tryk på det stemningsfulde, og jeg er altid på udkig efter virkelig skønne sorter - og dem, kommer du til at høre mere om. Du vil også jævnligt høre om herlige høns, havens indretning, gode måder at dyrke økologisk på, om selvforsyning, malkning af geder, mine betragtninger omkring livet på landet og gode madopskrifter, som kan give en helt almindelig hverdag et løft til nye højder.





                     PLANT OG BIND OP. Duftende ærteblomst Lathyrus odoratus på et  
                     stemningsfuldt stativ i køkkenhaven tilfører urtebedet autentisk   
                     cottagegardenlook.


Indledningsvis vil jeg præsentere dig for en spektakulær salat, som jeg har bestilt. Når postbudet bringer frøene til min dør, vil jeg sige, at salatlykken nærmest er fuldendt, for der er tale om en bladgrøntsag med "power". Salaten hedder `Nymans´, den har helt mørke, bordeauxfarvede blade, og man kan få den i England blandt andet her. Sidst, den mørkbladede salatsort stod i mine bede, var den ikke blot smuk, men også nem at dyrke og virkelig velsmagende. Der er tale om en cos-salat; ikke kæmpestor, men med de karakteristiske blade med stærke stilke, der er lidt opretstående. Cos-salat kaldes også romainesalat. Hvis vi skruer tiden tilbage til oldtiden, var romainesalaten en vigtig afgrøde i Mellemøsten. I Syrien forædlede man romainesalaten ved at udvælge typer med særlig kraftfulde, skeformede blade, der kunne bruges til at spise med. Herhjemme bruger vi cos-salat i sandwich eller i salatskålen, hvor den eventuelt kan blandes med andre salattyper og måske blive ekstra fin med spæde rødbedeblade og spiselig blomsterpynt. Du kan så salat nu, april er en god måned til forspiring af salat i potter i drivhuset. Når planterne har fået lidt størrelse, og jorden er blevet bekvem, plantes salaten ud i køkkenhaven. De forkultiverede salatplanter kan sættes på række eller i et dekorativt mønster, og det giver en god effekt at bruge salat i forskellige farver. Den røde `Nymans´ er flot sammen med de grønne salatsorter, både når planterne står i haven, og når de høstes og blandes i salatskålen.




Cos-salat `Nymans´

Vidste du?
At igennem tiden har salat været brugt både rå og tilberedt. Romerne menes at have anvendt salat som middel mod søvnløshed.

Jeg håber, du har lyst til at følge Havebloggen! 











HAVE-TV!
I sidste uge filmede TV2/Fyn i min have. De skulle bruge en udtalelse om den lange vinter og haven lige nu til Nyhederne. Hele optagelsen er klippet sammen til et forårsinspirerende indslag - du kan se med HER


Tak til...

Marlene Muxoll  for designe og sætte hjemmesiden og bloggen smukt op! Marlene har med sædvanlig omhu og nytænkning realiseret tanken bag min hjemmeside og Havebloggen, så alt fremstår grafisk flot. Flere gange i løbet af processen har jeg tænkt, at det er ret vildt, hvad Marlene kan. 


Julie Lysemose, som er ny her hos mig. Julie står for de tegnede, grafiske elementer, som vi bruger, når jeg gerne vil have lidt spænding og "kant". Julies tegninger er altid bedårende, og Julie kan i sin fine streg fange en havestemning, så den er nærværende, hjertegribende og fuldstændig perfekt! 

Kim Ahm, som ofte står bag billederne på Havebloggen. Kim er professionel fotograf og har i en årrække stået for fotograferingen både i min have og rundt omkring i landet, når der skal laves fotos til de artikler, jeg skriver til magasiner. Hoppet fra modefotograf med hele verden som sin arbejdsplads til et liv, hvor der stilles skarpt på have, livsstil og design tog Kim for mange år siden. At Kim skiftede fokus, er der kommet mange fabelagtige billeder af de "nære ting" i hverdagen ud af - nogle af dem finder du på Havebloggen. 

Vigtigt!


Vil du vide besked om nye indlæg, så meld dig til! Brug feltet med email-tilmelding. Selvom, du er tilmeldt den gamle Haveblog, skal du melde dig til påny, nye indlæg kommer her i stedet for på den gamle haveblog. Jeg hjælper gerne, hvis du måtte være i tvivl - du finder mig her på siden under fanen: Kontakt


Blogliste


Jeg er ved at udarbejde en blogliste. Husk at maile til mig, hvis du sætter Havebloggen på din blogliste, så sætter jeg selvfølgelig dig på her.

De bedste havehilsner 
Birgitte


TEKST: BIRGITTE HASHOLT
FOTO: KIM AHM

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
http://www.bloglovin.com/signup/validate/5626251/8wmdpmcvste             


Leveret af Blogger.