Knækbrød til jul

Indsendt af
4 Kommentarer


Haven er efter et fantastisk efterår mærket af frost. Vi har ramt juletid, og skovens træer har kastet løvet. Det er store forandringer, når man bor i skovbrynet, og vildt, når de sorte silhuetter pludselig vajer voldsomt i vinden. Oktoberorkanen fejede ind over os fra marken; lige på og hårdt med et spor af knækkede træer efter sig og en langstrakt udbygning lagt i ruiner. Decemberstormen hærgede i rasende fart i timevis, men kom fra en anden retning og lod resten stå. Nu håber vi, at freden sænker sig. Et lille drys sne kunne passende dæmpe alle lyde, og jeg vil gerne se aftenhimmel - blækblå med stjernevrimmel.

            HYBENKRANS AF MARIEBÆR FRA `ROSA MULTIFLORA´ .

 I køkkenet er der altid travlhed i december. En af mine yndlingsopskrifter bruger vi til frokost til jul: knækbrødsfirkanter med et tykt lag birkesdrys - masser af birkes - høstet af opiumsvalmuerne i haven. 

Knækbrødet er nemt at frembringe og holdbart i kagedåsen. Det spises til gode oste, chutney og marmelader, som er tunge af efterårssmag. Har man lyst, kan hjemmelavet knækbrød varieres med friske krydderurter som smagsgiver. I drivhuset står en rosmarin i en potte, og den kan der klippes kviste af. 

KNÆKBRØD med svedjerug og birkes
Cirka 45 styk. 

 200 g svedjerugmel. Svedjerug er en meget gammel, aromatisk kornsort. 
100 g hvedemel
100 g havregryn
1 tsk bagepulver
1 1/2 tsk fint havsalt
1 1/2 dl koldt vand
1 1/2 dl olivenolie
Evt. finthakket rosmarin

 Blå birkes til drys

 Bland alle tørre dele. Tilsæt vand og olie og ælt dejen sammen. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Fjern det øverste lag bagepapir og drys den udrullede dej med birkes. Et par tag med kagerullen får birkeslaget til at hænge fast. Skær ud i firkanter - cirka 5 x 5 centimeter og løft stykkerne med en paletkniv over på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag knækbrødet ved 180 grader i cirka 35 minutter.                    



Frøstanden på opiumsvalmue Papaver somniferum er svulmende. På de modne og tørre frøkapsler åbner toppen sig, og man kan tømme kapslerne for birkes. De bittesmå birkes er det eneste spiselige på planten, alle øvrige dele er giftige. Lander frøene i bedet, sår valmuerne sig selv hæmningsløst. Et glas med birkes er en sød vært- eller værtindejulegave. Modtageren kan både bruge birkesfrøene på brødet, i kager og få flotte valmuer ved at drysse frøene ud i haven.







TEKST SAMT FOTO AF SYLTETØJSGLAS MED BIRKES: BIRGITTE HASHOLT
FOTO AF HYBENKRANS, KNÆKBRØD OG VALMUEFRØSTANDE: KIM AHM

Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.


Hede hybendrømme

Indsendt af
Ingen kommentarer



Det er havedrømmenes tid, vi går i møde, og når dagens gøremål i haven er til ende, og spaden hænges på plads, synker mange af os ned i bløde stole med de bedste havebøger og magasiner, som kan skubbe til nye tanker og ideer. 



Min efterårshave er proppet med farver. Med skoven som nærmeste nabo er der automatisk fuldt tryk på et flammende løvhav, men jeg har også ledt efter andet, der kan gløde. 

 Rosernes hybenfinale er en fornøjelse, og på et tidspunkt faldt jeg over Rosa pendulina `Bourgogne´. Den har bedst af at stå i et bed, men fik en midlertidig plads i en stor beholder placeret ved indgangen til værkstedet, så de højrøde flaskeformede hyben kunne nydes på nært hold. 


            MAJROSE Rosa pendulina `Bourgogne´ med flaskeformede hyben.

Rosa pendulina kaldes også bjergrose eller majrose, sidstnævnte falder fint i tråd med den slags rosers tidlige blomstring. I fuldt flor prydes Rosa pendulina `Bourgogne´ af rosa, svagtduftende enkle blomster. 

 Man har dyrket majroser siden 1600-tallet måske endda tidligere, og det er nemme rose. De trives i mager let jord, hvor der er lidt fugtigt.


En anden historisk rose, som har overrasket med at sætte et væld af  dekorative hyben om efteråret er `Rosa Mundi´ fra 1583. Rosa Mundi er en gallicarose og en stribet udgave af apotekerrosen Rosa gallica `Officinalis´. Rosen er charmerende, den dufter vidunderligt, og den er sund. 

`Rosa Mundi´ er god som busk eventuelt et par stykker sammen, så den fylder ekstra meget, eller man kan plante den som hæk. `Rosa Mundi´ bliver cirka 90 centimeter høj og 90 centimeter bred.


                   Gallicarosen  `Rosa Mundi´ er fantastisk om sommeren. Efter blomstring
                   sætter den et væld af smukke holdbare orange hyben.             

 Drømmer man om at tilføre haven en magisk smuk rosenbusk kan man plante barrodede roser om efteråret. Roser i potter kan i princippet plantes hele året, blot der ikke er frost i jorden.

 Når den næste rose skal findes,  kunne valget måske lande på en, som ikke blot folder sine smukke blomster ud på en sommerdag, men også brillerer med flammende røde eller orange hyben, der understreger havens eventyrlige stemning i dalende efterårslys. 


TEKST: BIRGITTE HASHOLT 
FOTO: KIM AHM

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Gem georginerne

Indsendt af
2 Kommentarer

De gudesmukke georginer har blomstret længe. Længere end jeg havde turdet håbe på. For et par uger siden var nattefrosten på tapetet, og ville den ramme her for alvor? Kong Frost meldte hus forbi - indtil i nat, hvor havens overmand åndede iskoldt og sendte de fleste georginer til tælling. Sådan en morgen, hvor frosten har fejet hen over det hele, må jeg synke en ekstra gang ved synet af georginernes sammenklaskede blomster og blade, for jeg har nydt hvert sekund med flamboyante farver - fra fingerspidserne og helt ud i tæerne - fra planternes top til tå. Og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var vaks ved vejrudsigten og derefter dækkede georginerne med den mange meter lange fiberdug, som ellers er indkøbt til det ene formål - at skærme georginebedet mod en enkelt nats frost.




Sålænge frosten kun har taget plantens overjordiske dele og ikke går i jorden, kan georginerne sagtens blive stående, men der er alligevel en god grund til at gribe spaden og grave georgineknoldene op, mens det er godt vejr. Min bedste erfaring med opbevaring af georginer er at klippe planten ned til cirka 10 centimeter over jorden, grave knoldene op og forsigtigt spule dem fri for jord med vandslangen. Derefter ligger knoldene til tørre på en god dag uden regn, så lun luft og blid efterårssol kan bidrage med skånsom tørring, inden georgineknoldene pakkes i kasser og sættes væk et køligt, fuldstændig frostfrit, luftigt og tørt sted. Med den fremgangsmåde henter vi år efter år meget fine georgineknolde med spirer på frem om foråret.





Planen med georginerne i mit bed i græsplænen er ud over at grave dem op at lægge tulipanløg i stedet. Tulipanerne vil pynte til foråret, indtil det igen er tid til at fylde bedet op med georginer.




Som supplement til at sætte georginerne solitært i plænen, give dem en plads i køkkenhaven eller plante dem blandt stauder eller sommerblomster er det dekorativt at dyrke georginer i store potter og beholdere. Pludselig kan de pynte på steder, hvor man ikke ville drømme om at putte georgineknolde i jorden. Jeg har stor glæde af georginerne på gårdpladsen langs facaden. Og når sæsonen er slut, kan potterne med georginer flyttes til et frostfrit sted, hvor de kan stå vinteren over, indtil georginerne til næste forår er klar til at skyde igen og bringe landboagtigt liv til en farvefyldt hyggelig sommer- og efterårshave.







TEKST: BIRGITTE HASHOLT 
FOTO: KIM AHM

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Sommermorgen i skovløberhuset

Indsendt af
6 Kommentarer

                           

                      SUSSEXHANEN, havens mest morgenfriske.


 Sommermorgen i skovløberhuset. En morgen, der begynder med et blik kastet ud af vinduet og et smil på læben, hvis det er godt vejr. Hanen galer tidligt. Haner er i det hele taget de mest morgenfriske, jeg kender. Hønsene er også altid ved godt mod. De ser aldrig ud som om, de ikke orker at lægge æg, og de holder meget af sommer. Så snart døren slåes op i det tidlige morgengry, hopper flokken ned fra hjaldet og skynder sig ud i det grønne. I løbet af formiddagen er der nylagte æg. Når de er samlet ind og står i dagslyset på køkkenbordet, kan jeg gå og overveje, hvad de skal bruges til.






Ud over at bage med æggene er noget af det bedste at supplere med noget friskhøstet grønt. Skærmplanterne folder sig ud og understreger, at vi har ramt forsommer. Det er ikke alle skærmplanter, der er spiselige, men en markant urt er både meget grøn, sund og velsmagende. Sødskærm er på sit højeste med fyldigt løv, yndige hvide blomster og karakteristiske frøstande. Jeg havde planten med til et foredrag, jeg holdt under åben himmel ude i naturen i sidste uge. Planten var ligeledes temaet i min ugentlige haveklumme i magasinet BASE for nylig. Den hører nemlig til yndlingsplanterne, fordi den både er nydelig og nyttig. 




Sødskærm Myrrhis odorata er en gammel klosterurt. Den smager og dufter af anis - lidt henad lakrids, og blade, rod og frø kan spises. De bregneagtige blade er gode at blande i salat. Man kan også hakke bladene fint og bruge dem som et kalorielet sødemiddel i marmelade, frugtkompot, flødeskum eller youghurt. Friske, grønne sødskærmfrø er meget aromatiske. Man kan tygge dem og få en behagelig oplevelse. Frøene kan også drysses i salat eller bagværk. Rødderne kan koges, køles af og anvendes i salat. I den helsebringende afdeling kan sødskærm lindre hoste og lette fordøjelsen, og den skulle efter sigende være god mod blodmangel. Sødskærm er nem at dyrke, planten kaldes også spansk kørvel eller aniskål, den kan blive meget gammel og breder sig villigt.

Amerikanske pandekager med sødskærm

I dag skal du have min søndagsfavoritopskrift, der blev bragt med sødskærm-artiklen i BASE forrige fredag - avisabonnenter har mulighed for at læse hele base-artiklen på nettet. Amerikanske pandekager kan naturligvis bages alle ugens dage, men her hos os er det gerne en dejlig, lang søndag, der ansporer til, at pandekagepanden findes frem, og pandekagerne er gode, når der er mange æg. Lige nu er rabarber i sæson - server eventuelt de amerikanske pandekager med vaniljemættet rabarberkompot.
275 g hvedemel

 1 tsk bagepulver

 3 mellemstore æg

 1/2 liter mælk

 1 spsk sukker

 1 knsp salt

 3 finthakkede sødskærmblade

 Smør til stegning
Skyl sødskærmbladene og hak dem fint. Fjern eventuelt den midterste mere grove stilk, inden bladene hakkes. Pisk æg og sukker sammen. Bland mel og bagepulver og tilsæt dette. Tilsæt mælk lidt ad gangen samt salt og pisk dejen grundigt. Rør finthakkede sødskærmblade i dejen. Bag små pandekager i smeltet smør på en brandvarm blinispande eller på en almindelig stegepande, hvor pandekagedejen hældes på i små klatter. Forsommertilbehør kunne være rabarberkompot. Træk et par friske rabarberstilke, skyl dem og skær dem i mindre stykker og kog dem med sukker, korn fra en vaniljestang og hakkede sødskærmblade. Retten kan suppleres med græsk youghurt.

 Rigtig god søndag, når pandekagerne er bagt, skal jeg ud i haven.
Vil du ikke gå glip af nyt på Havebloggen, kan du tilmelde dig og få indlæggene sendt til din mailboks. Du kan til enhver tid afmelde igen, når du modtager et indlæg. En stor tak til alle jer, der allerede er abonnenter, det er dejligt, at I læser med!


TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Kan en ged kysse sine kid?

Indsendt af
Ingen kommentarer


                                  VILD BLOMME drysser som sne.

Der er meget i gære for tiden. Alt muligt sker på samme tid, og den pludselige omskiftelighed fra vinterens stilstand til forårets eufori og travlhed er utrolig. Men vi kridter gummistøvlerne og følger nogenlunde med. Jeg håber også, at du har mod til at hænge på og læse dagens historie. Omend med en lille indskudt advarsel, for det ender ikke altid lykkeligt ude på landet.

 Udenfor mine vinduer ser jeg på have, skov og marker. Der er ingen huse andet end vores egne udbygninger, ingen naboplankeværker, skelsættende hække eller biler, der kører forbi. Skulle vi høre et køretøj i det fjerne, er det næsten en lettelse, fordi her er så stille. Nogen gange brydes tystheden af underlige lyde. Sådan var det i går efter mørkets frembrud, da jeg skulle på aftenrunde ved dyrene og stod på gårdspladsen. Ikke en vind rørte sig, men luften var lun, og i det store træ, som markerer, at skoven indledes, begyndte uglen at tude. Underligt nok er det ind imellem sådan, at bryder én tavsheden i natten, følger andre efter, og pludselig er det som at stå i en larmende urskov.




                     Et par skridt udenfor stalddøren og den lune halm ligger verden.

På markerne er der i sagens natur ikke særlig urskovsagtigt. Der er græs, som den lille besætning af gammel dansk landracegeder nyder godt af. Lige nu har vi gedekid. De er kommet til verden en smule senere end planlægningen sædvanligvis byder, men det er godt, når vi tager den tænderklaprende kulde, vi har haft, i betragtning. To fine kid hopper omkring. De er søde, silkebløde og kan ligne fjedre, fordi de er sprængfyldt med energi. Deres mor ser på dem med blide øjne. Hun viser dem også tilrette, hvis de kommer for godt i gang, og skulle man være i tvivl, så kan geder godt kysse deres kid...




                     
Knap så idyllisk ser det ud på den anden mark. Her går en ged rundt i flokken uden samme glæde. Hun mistede sit kid, før det nåede at komme på benene. Usædvanligt - og det blev ikke til mere end ét. Sidst på dagen skal min beklemte ged med mig. Det vil hun gerne, for yveret er fuldstændig spændt, og hun skal malkes. Hun står sindigt og stille - samarbejder, og selvfølgelig klapper jeg hende. Men når jeg læner mig ind mod flanken for at tage hendes mælk, kalder hun på sit kid. 

 Jeg har dagligt halvanden liter friskmalket gedemælk i køleskabet allerede. Det plejer ellers først at være, når de små ikke længere drikker så meget. Mælken bliver hældt i glasset, som den er, den bliver brugt til at bage med eller til ost. 

Gammel dansk landrace stammer fra de første geder i Danmark. Man havde den som malke- og slagtedyr i oldtiden, og den gik på gårdene i gamle dage.

TEKST OG FOTO: BIRGITTE HASHOLT

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Få succes som gartner

Indsendt af
8 Kommentarer



                                                 Succesen som gartner er sikret med tallerkensmækker; 
                                                 den er alletiders begynderplante.Tropaeolum majus kom 
                                                 fra Peru til Europa i det 16. århundrede, her blev planten
                                                 kendt under navnet Nasturtium indicum.
Står man og tripper, er det skønt, hvis noget går stærkt. Almindeligvis titter spæde tallerkensmækkerblade op af jorden i min have i maj og i begyndelsen af sommeren helt uden indblanding. Planten har stået rundt omkring i årevis og har sået sig selv igen og igen. I ny og næ er den jordbundne skare af tallerkensmækkere suppleret med nye, mere flagrende slags. Frøene bliver bare puttet i jorden på friland uden nærmere eftertanke eller foranstaltninger, de skal nok komme. Men i år er det anderledes. Selvom termometeret viser pludselig omstillingsparathed, overvejes det, om alle de planter, der plejer at dukke op helt af sig selv, er på vej eller venter. Derfor er en portion tallerkensmækkere sat til forspiring i drivhuset sammen med andre sommerblomster - bare for at komme forsinkelsen i forkøbet.  I weekenden tænke jeg, at der måske var flirtet rigeligt med såningen derude, idet drivhusglasset en morgen simpelthen var en skøjtebane efter frost. Men heldigvis er der stadig fine spirer i potterne. At de spæde planter har klaret sig, bekræfter reglen om, at det, vi sår i drivhuset i april, kommer op som rimelig hårdført og for det meste vokser videre, selvom temperaturen ind imellem dykker under nattens månestråler.


Lige nu går det an at begynde at så tallerkensmækker i drivhuset og plante ud senere. Det er en god idé at så i tørvepotter. Når tiden er inde, kan tallerkensmækkeren med tørvepotte plantes ud i jorden, uden at rodnettet og den meget sprøde stilk lider overlast. Det tager cirka 10 dage for tallerkensmækkeren at spire, hvis du forkultiverer i drivhuset. Venter du til nattemperaturen ikke er under 9 grader, kan du så udenfor, her vil frøene spire i løbet af 14-21 dage. Nogle sorter er rankende, de løber hen ad jorden, andre har en buskagtig vækst. Ud over, at den buskagtige slags fylder lidt mindre i bedene, egner den sig også til krukker. Jeg har også før brugt tallerkensmækkeren som et dekorativt indslag i en gammel kasse.



                                    Tallerkensmækker med buskagtig vækst Tropaolum minus 
                                                 er god til krukker, højbede eller kasser. Nipper du de visne 
                                                 blomsterhoveder af, står planten i fuldt flor indtil frost.
         

 Tallerkensmækkerblomster kan pynte i salatskålen, resten af planten er også spiselig. Man kan riste de modne frø, kværne dem og bruge dem som krydderi. Sylter man umodne frø, får man noget, der minder om kapers. Tallerkensmækkerens friske, grønne blade har en krydret pebersmag. De er lækre i en sandwich, eller de kan bruges til en utraditionel pesto. Pesto er altid et hit, med tallerkensmækkerblade får den en fyldig smag, og der kan laves pesto i en evig uendelighed fra sommer til frosten sætter ind. Hvis du ikke allerede har tallerkensmækkeren på programmet, håber jeg, du har fået lyst til at indlemme den i den brede palette af enårige sommerblomster, som er sanselige og smukke i haven. 

 Her er på mit lille landsted er der travlhed. Vi venter på årets første små, bløde gedekid, og ud over min ugentlige have- og madklumme til magasinet Base i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er der deadline på en stor haveartikel i næste uge. Men mon ikke, jeg også når lidt i haven - det må jeg! Og jeg vil spejde efter tallerkensmækkerspirer og glæde mig til de suser derudad, så jeg kan høste masser af dugfriske tallerkensmækkerblade til min:
"Umm..., den er god den pesto" med pangfarven: GRØN

Tallerkensmækkerpesto

 Cirka 15 friske, grønne tallerkensmækkerblade
1 lille bundt persille
2 fed hvidløg
1 spsk friskpresset citronsaft
Lidt fintrevet citronskal fra en øko-citron
70 g pinjekerner; rist dem eventuelt på en tør pande, så smager de ekstra godt i pestoen.
100 g parmesanost
Cirka 1 dl god olivenolie
1/2 tsk havsalt

 Blend tallerkensmækkerblade, persille, hvidløg, revet citronskal, pinjekerner og parmesanost med citronsaft og olivenolie og kør det hele til en jævn masse. Smag til med havsalt. Tilsæt eventuelt ekstra olivenolie, hvis pestoen skal være mere lind. Nyd pestoen til pasta på godt brød eller som dip.




TEKST: BIRGITTE HASHOLT
FOTO: KIM AHM

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Velkommen til min nye side!

Indsendt af
21 Kommentarer




                                         


Kære læser, du kan tro, at jeg har set frem til at byde dig indenfor i mit spritnye haveunivers. Nu ligger Havebloggen klar i en opdateret udgave, og det er skønt, at du er med - hjertelig velkommen! 

Bloggen har været planlagt længe, men der skulle tænkes, designes og tegnes. Den bedste timing for en nyudgivelse af Havebloggen havde måske været en rigtig lun forårsdag, hvor havelysten blomstrer, men vi har usædvanligt vejr, og vinteren vil gerne holde fast. Så fast, at jeg har set den toppede vibe vandre - undrende i vejkanten, som om den ikke helt forstår, hvad den er vendt hjem til. Ligeledes funderede yngstebarnet over havens tilstand, da hun kom ind med en lillebitte buket; den blev sat i vand med ordene: "Mor, har du slet ingen store blomster?" Der er ingen tvivl om, at det er på tide, at vi for alvor får varmt vejr, så jorden kan tø op.

På trods af frossen jord er der godt gang i haveforberedelserne. Helt aktuelt spirer det i vindueskarmen, og frøposer hober sig op i stakkevis. Fornemmelsen af, at vi må vente lidt med at grave, er nok ikke skudt helt ved siden af, men såsnart jorden er bekvem, er der gode ting, vi kan gå i gang med, og drivhuset er varmt i solskin.

Mine gemte træskilte til genbrug vidner om virkelig mange ting, der kan dyrkes i haven. Og netop at finde spændende sorter, noget ekstra lækkert eller særlig smukt til haven er haveejerens privilegium. Der er simpelthen frit valg på alle hylder, vi kan dyrke haven præcis, som vi vil, og meget er ikke særlig svært. Hos mig er stilen bedst ramt, hvis vi  karakteriserer looket som "cottagegardenstil". I min landbohave blandes spiseligt og blomster i bedene, der er tryk på det stemningsfulde, og jeg er altid på udkig efter virkelig skønne sorter - og dem, kommer du til at høre mere om. Du vil også jævnligt høre om herlige høns, havens indretning, gode måder at dyrke økologisk på, om selvforsyning, malkning af geder, mine betragtninger omkring livet på landet og gode madopskrifter, som kan give en helt almindelig hverdag et løft til nye højder.


                     PLANT OG BIND OP. Duftende ærteblomst Lathyrus odoratus på et  
                     stemningsfuldt stativ i køkkenhaven tilfører urtebedet autentisk   
                     cottagegardenlook.


 Indledningsvis vil jeg præsentere dig for en spektakulær salat, som jeg har bestilt. Når postbudet bringer frøene til min dør, vil jeg sige, at salatlykken nærmest er fuldendt, for der er tale om en bladgrøntsag med "power". Salaten hedder `Nymans´, den har helt mørke, bordeauxfarvede blade, og man kan få den i England blandt andet her. Sidst, den mørkbladede salatsort stod i mine bede, var den ikke blot smuk, men også nem at dyrke og virkelig velsmagende. Der er tale om en cos-salat; ikke kæmpestor, men med de karakteristiske blade med stærke stilke, der er lidt opretstående. Cos-salat kaldes også romainesalat. Hvis vi skruer tiden tilbage til oldtiden, var romainesalaten en vigtig afgrøde i Mellemøsten. I Syrien forædlede man romainesalaten ved at udvælge typer med særlig kraftfulde, skeformede blade, der kunne bruges til at spise med. Herhjemme bruger vi cos-salat i sandwich eller i salatskålen, hvor den eventuelt kan blandes med andre salattyper og måske blive ekstra fin med spæde rødbedeblade og spiselig blomsterpynt. Du kan så salat nu, april er en god måned til forspiring af salat i potter i drivhuset. Når planterne har fået lidt størrelse, og jorden er blevet bekvem, plantes salaten ud i køkkenhaven. De forkultiverede salatplanter kan sættes på række eller i et dekorativt mønster, og det giver en god effekt at bruge salat i forskellige farver. Den røde `Nymans´ er flot sammen med de grønne salatsorter, både når planterne står i haven, og når de høstes og blandes i salatskålen.


Cos-salat `Nymans´

 Vidste du?
At igennem tiden har salat været brugt både rå og tilberedt. Romerne menes at have anvendt salat som middel mod søvnløshed.

Jeg håber, du har lyst til at følge Havebloggen! 









HAVE-TV!
I sidste uge filmede TV2/Fyn i min have. De skulle bruge en udtalelse om den lange vinter og haven lige nu til Nyhederne. Hele optagelsen er klippet sammen til et forårsinspirerende indslag - du kan se med HER
Tak til...

Marlene Muxoll  for designe og sætte hjemmesiden og bloggen smukt op! Marlene har med sædvanlig omhu og nytænkning realiseret tanken bag min hjemmeside og Havebloggen, så alt fremstår grafisk flot. Flere gange i løbet af processen har jeg tænkt, at det er ret vildt, hvad Marlene kan. 

 Julie Lysemose, som er ny her hos mig. Julie står for de tegnede, grafiske elementer, som vi bruger, når jeg gerne vil have lidt spænding og "kant". Julies tegninger er altid bedårende, og Julie kan i sin fine streg fange en havestemning, så den er nærværende, hjertegribende og fuldstændig perfekt! 

Kim Ahm, som ofte står bag billederne på Havebloggen. Kim er professionel fotograf og har i en årrække stået for fotograferingen både i min have og rundt omkring i landet, når der skal laves fotos til de artikler, jeg skriver til magasiner. Hoppet fra modefotograf med hele verden som sin arbejdsplads til et liv, hvor der stilles skarpt på have, livsstil og design tog Kim for mange år siden. At Kim skiftede fokus, er der kommet mange fabelagtige billeder af de "nære ting" i hverdagen ud af - nogle af dem finder du på Havebloggen. 

 Vigtigt!

 Vil du vide besked om nye indlæg, så meld dig til! Brug feltet med email-tilmelding. Selvom, du er tilmeldt den gamle Haveblog, skal du melde dig til påny, nye indlæg kommer her i stedet for på den gamle haveblog. Jeg hjælper gerne, hvis du måtte være i tvivl - du finder mig her på siden under fanen: Kontakt

 Blogliste

 Jeg er ved at udarbejde en blogliste. Husk at maile til mig, hvis du sætter Havebloggen på din blogliste, så sætter jeg selvfølgelig dig på her.

De bedste havehilsner 
Birgitte
TEKST: BIRGITTE HASHOLT
FOTO: KIM AHM

 Tekst og billeder er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.
http://www.bloglovin.com/signup/validate/5626251/8wmdpmcvste             

Leveret af Blogger.